annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15540585
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372635
Et andet syn 1981099
Jesu ord 1518507
Åndelig Føde 1466783
Galleri
Kærlighed
Hvem er online?
1 registreret (1 usynlig), 508 gæster og 262 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Hvad der gør mig lykkelig.

Hvad der gør mig lykkelig.

Tænker meget over dette (hvad der gør mig lykkelig) og i det hele taget hvad er lykken for en størrelse i menneskets liv.

Første dag da vi her på stedet drøftede forholdet troede jeg der fra min hånd straks ville komme en længere afhandling, ja at jeg ville kunne skrive sider op og ned om forholdet. Men det lader vente på sig, men yderst interessant finder jeg vores ide med lidt fokus på lykken.

Har følt det nødvendigt at skelne mellem hvad der glæder mig (gør mig glad) og hvad jeg finder nydelse ved (nyder meget (at nyde er ikke så tæt på lykken som at fryde sig)) og så det der gør mig lykkelig.

Ekstatiske forhold har takket være Berdyaev og Tillich (ja i det hele taget eksistentialisterne der ud fra Kant arbejder med de ekstatiske numinouse forhold) og min egen vuggegave i humør (fra især min mors side og hendes familie) altid været noget der har kendetegnet mig (min person) og mit liv og det har ikke skortet på bemærkninger desangående fra mine omgivelser.

Et eksempel er, at da jeg for ca et år siden igen mødte og blev facebook ven med min bedste veninde fra min studietid på psykologi på Århus Universitet (i 25 år havde vi ikke hørt fra hinanden), var det første hun nævnte, at hun og hendes mand, nu de igen var blevet gjort opmærksom på min eksistens, straks kunne høre mig, min stemme, mit gode humør, min meget livlige tale og hvor meget jeg grinede og hun spurgte mig om det stadig forholdte sig således? Og ja det må jeg nok sige ja til.

Så altså fra naturens side er jeg priviligeret mht til de ekstatiske forhold der gælder "et fandens godt humør" eller begejstring, der også ofte medfører eller slår over i en decideret euforisk entusiastisk lykkerus og begejstring hos mig. I midtfirserne tilhørte jeg en gruppe veluddannede progressive mennesker der arbejdede seriøst dybdepsykologisk terapeutisk med selvudvikling, og her stod det klart at jeg mht ekstase og eufori i forbindelse "højere bevidsthed" eller forandrede bevidsthedstilstande, spændte over et større register end de fleste og at jeg kunne bevæge mig frit imellem de forskellige mulige menneskelige givne biologisk grundede bevidsthedstilstande og at uanset hvor ekstatisk eller højere en bevidsthedstilstand jeg befandt mig i og med lethed og "ynde"/elegance kunne opnå, så var jeg lige så hurtigt nede på jorden og very funny (sjov), meget humoristisk, altså nærværende og menneskelig og igen i ganske naturlig omgangsform med de andre, forstandig og fyldt med sund fornuft, ja mit intellekt har alle dage været en naturlig integreret del eller med inde over alle mine ekstatiske euforiske tilstande og udfoldelser her i livet (det var også qua min kritiske fornuft til det vi lavede, beskæftigede os med, at mig og en forsker fra Risø altid kunne få de andre til at vride sig af grin når vi på en sød sjov måde gjorde grin med de terapeutiske metoders selvhøjtidelighed).

Jeg kan ikke adskille min fornuft eller intellekt fra emotioner og følelser (noget i den grad Berdyaev, Morin og Damasio også slår hårdt på og idag bliver det betragtet som en neurobiologisk uomgængelig kendsgerning (ja om noget Freud/psykoanalysen påstod for mange år siden det samme)) og i det hele taget biologiske subcorticale forhold, men jeg kan adskille logik og matematik og beskrivelser og en arbejdsgang herfra, men det er en anden sag, altså at forstå, jeg kan ikke uden at være emotionel motiveret fungere forstandigt intelligent, eller fornuftig (især testosteron må spille en rolle mht matematisk logisk tænkning, for puberteten boostede mig noget så gevaldigt i den sammenhæng, hvor mit "koncentrations forestillingsrum" og evner i den grad forbedredes med pubertetens indtræden).



Nu har jeg påpeget hvor nemt adgang jeg har til ekstatiske forhold, jeg kunne også nævne flow (som dette begreb er udarbejdet hos Mihaly Csiskszentmihalyi), og påpege hvor let jeg har ved at komme i flow når jeg er i en arbejdssituation eller i forbindelse visse former for udholdenheds eller ekstrem sport.



Fx igår søndag formiddag var jeg ude på min minimum 10 km daglige løbetur og jeg opnåede "runners high" i udtalt grad og på vej hjem fra skoven mod Svenstrup fløj jeg afsted da to fornemme kvinder på min alder højt til hest kom imod mig og efter deres ansigtsudtryk og udbrud at dømme, gjorde det et overvældende indtryk på dem. Okay, bare Kreta brune ben og så den hastighed, ca 20 km i timen på det sted vi passerede hinanden, og så en mand i min alder med så megen fysisk fuld kontrol, udfoldelse og værende ekstatisk i flow og et med sig selv, fuldt koncentreret, med koncentration der lyste ud af øjnene, dog med et lille glimt i øjet af overskud. Selvfølgelig er jeg lykkelig over at være så sporty, sund og rask og stærk, sej, som jeg er, og nu hvor jeg er 56 år gammel begynder jeg virkelig at påskønne dette forhold. Og jeg forstår godt at også bjørnen påskønner en stærk fysisk konstitution eller fysisk sundhed, som han jo er så priviligeret også at kunne påskønne i særdeleshed gode intellektuelle evner. Iøvrigt tror jeg det er vigtig at vi påskønner og tør påskønne vores stærke sider, mindre vigtig er det måske at prale så voldsomt af det som jeg ofte ynder at gøre det.

Jeg har alle dage haft et nært forhold til mine sympaticus -funktioner, min nedarvede kamp flugt biologi, og den efterfølgende parasympaticuske belønning og velvære, hvor hjernen svømmer over i endorfiner, en ren naturlig ægte morfin lykkerus. Dette er så fedt at opleve og erfare, og er en integreret del af min personligheds ekstatiske neurobiologiske begejstringsstruktur som jeg har opbygget eller udviklet eller tilegnet mig gennem årene.



Det primære jeg vil sige eller påpege med mit indlæg er at nogle mennesker nok har et fra naturens side nært forhold til dette at være lykkelig og begejstret (livlig og humørfuldt, med et lyst og let sind) modsat andre der er født med et i den sammenhæng anderledes tungere sind, der er mere tungsindige, har et mørkere sind, og med en begrænset emotionel spændvidde såvidt dette entusiastisk ekstatisk at kunne begejstres og gribes, og euforisk fryde sig på lykkelig vis.

Efter denne konstatering vil jeg som Bertrand Russell påpege at evnen til erfare lykke (eller "lykken") eller "være" lykkelig til stadighed mere og mere, den kan opøves, den kan trænes. Og ja B. Russell's bog om lykken, har jeg læst et par gange og jeg kan nu i bagklogskabens ulidelige klare lys se at jeg har taget mange af hans robuste sunde råd til mig, og virkelig lært ikke så lidt af ham Bertrand mht livskunst og lykke.



Men igen som den eksistentialist jeg er, mener jeg at det ikke er lykken der i menneskets "kastethed" er hvad sagen drejer sig om, men nærmere evig konflikt og hele tiden opgaver og udfordringer der kræver en stor indsats fra vores side. Lykken kan så være et biprodukt til at man tar virkelighedens udfordringer op og magter ved egne kræfter at klare nogle af disse. I så fald er man ihvertfald ikke fremmedgjort, gjort fremmed for sig selv grundet religion (forældet etik og verdensbillede/virkelighedsbillede) eller falsk metafysisk tænkning der sylter og indhyller ens liv i uegentlighed og usunde illusioner (der findes også sunde illusioner).



Dette indlæg om lykken er i brainstormfasen at betragte. For mit vedkommende kunne jeg godt være i brainstormfasen så vidt denne her vores diskurs, debat, om lykken, i et par måneder, håber andre også vil være med til en længere brainstormfase.



Til Lykke, med venlig hilsen HansKrist.



PS:



jeg har aldrig følt der var noget der kunne forstyrre min lykke som sådan i det daglige, men selvfølgelig bliver jeg fra tid til anden ramt af sorg og i den sammenhæng kan der være perioder hvor jeg ligefrem vil betegne mig selv som ulykkelig. Men altså almindeligvis finder jeg ikke der er nogen (eller noget) der alvorligt kan forstyrre min lykke. Måske også fordi jeg lærte for år tilbage at nyde mine "ulykkeligheder" (at noget ikke gik efter mit hoved eller lige lykkedes for mig) og dette at være totalt på røven eller Herrens mark.

Men ved nærmere eftertanke, det kan da godt være jeg vil kunne sige nogle ting om hvad der generelt og kulturelt set kunne siges at være en forstyrrelse af vores muligheder for at "være" lykkelige.


PPS:

lige her til sidst vil jeg da nævne (og nok senere kommer nærmere herind på) at min nyforelskelse selvfølgelig er noget af en lykkerus. Som også at al den skønne sex vi har kørende med hinanden, vores vidunderlige sexliv, også igen og igen på ekstatisk euforisk lykkelig -vis griber mig i dagevis, hvor jeg ikke tænker på andet og bare i den grad går rundt og glæder mig og er så spændt, opspændt og tændt, stemt, opstemt. Jamen guderne skal da vide at dette mit gode sexliv med kvinden i mit liv gør mig lykkelig.
Seneste indlæg
Kærlighedsbevægelsen...
af ABC
29/03/2024 08:41
Ramadan-måneden
af ABC
29/03/2024 08:40
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 18:17
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Nyheder fra DR
'Oppenheimer' har haft forsinket premier..
29/03/2024 12:30
Storebæltsbroen er lukket i retning mod..
29/03/2024 12:13
Rumænien efterforsker dronelignende fra..
29/03/2024 10:53
Israel reagerer på ICJ's ordre om nødh..
29/03/2024 10:23
Problemer giver op til 40 minutters læn..
29/03/2024 09:53
Nyheder fra Religion.dk