|
0
registrerede
242
gæster og
25
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Et andet syn
|
Hej Hans..
"Det er som om der er fortrængte spørgsmål i jer aggressive ateister's liv".
Det er dig der er lidt følsom her ;) Ateister er ikke aggressive, men afviser selvfølgelig også dit non sence. Meningsudvekslinger skaber kun følelser, dersom de har betydning for livet, det har din digtning ikke Hans - det havde derimod Goethes - til sammenligning har du et pænt stykke vej igen! ;)
Du kan ikke gøre din religion til en filosofi, andre har forsøgt, men du kan bruge filosofien og dens historie til at udvikle dig fra det religiøse mod et livsforhold med bedre beskrivelser i en logisk konsistent sammenhæng. Dette var forøvrigt de fleste filosoffers (inkl. Platos og Aristoteles') livsopgave. Du må skabe en sammenhæng mellem dine idéer og livet, ikke kun vise at også du kan finde ud af at bevæge dig rundt i idéer indenfor en metafysisk ramme. Afvisningen af den slags er gammel, og kun et følsomt anliggende for den troende selv. Idéer må vise noget om det de menes at beskrive, og i den forbindelse nytter det ikke du krydrer begreberne med din fantasi - ellers skaber du bare endnu en parrallel fantasiverden til ingen nytte. Det er et endogent anliggende du roder rundt i, også her...
"Store tænkere som Badiou, Morin, Heidegger og HansKrist og Jung og Leif von der Wehl Mikkelsen med flere er ikke bange for at kaste sig ud i seriøs drøftelse af metafysiske og ontologiske spørgsmål".
- Det var en rodet tid med masser af brydninger, hvor kirken havde alt for central en politisk position. Du ser til sammenligning hvor lidt teologi har at bidrage med, ja nogensinde har bidraget med, når det gælder betydlige forhold for mennesket i livet. For det andet beskæftigede Heidegger sig med begrebernes relevans, sprogets anvendelighed, hvor det gudeforhold du står til halsen i dér, slet ikke længere havde den samme betydning for ham. Du ville sikkert få mere sjov ud af Hannah Arendt, der stillede mere skarpt på hvad man siden brugte ideologierne til, den samlede forståelse.
"Ingen har overblik over den samlede viden som i dag er enorm sagde Einstein, og derfor må vi huske at være beskæftiget med vores evner for forestillinger, fordi i en forestilling, kan mennesket rumme helheden, naturen såvel som dets selv som en hel person".
- Heller ikke Einstein ville have godtaget konklusioner om virkeligheden bygget på alene tro. Hvad jeg talte om er noget ganske andet. Videnskaber der tog afsæt fra antikkens filosofi, vil muligvis engang nå sammen i en form for sammenhængende forståelse af forskelligt, som sandsynligt derefter atter vil sprænges i kraft af nye spørgsmål - det hedder udvikling, Hans. Men til den tid vil teologi være helt udbrændt for betydning overhovedet. Ja hvornår har "din" teologi sidst præsenteret en bæredygtig informationsskabende tanke...tror du? ;)
Du kan ikke flette videnskab ind i teologi, det blir ren tågesnak, begrundet i netop den angst du omtaler overfor en helt naturlig opløsning af det sludder den engang var begrundet i - og dvs. en naturforklaring. Den er bare ingen nytte til, og vildleder bl.a. dig til den forståelse, at din tankeverden skulle være et "åndeligt" anliggende og alene fordi du kan bygger dig en forestilling derom. Men din bevidsthed har ganske givet haft et helt elementært anvendelsesområde som betydning, nemlig at navigere imod en bedre overlevelsesmulighed i en natur der krævede en biologisk udvikling. M.a.o. er der helt andre boller på suppen når man ser dig i et biokemisk perspektiv, dér forsvinder tanketågen og guden din med et vupti - lykkelige Hans! ;)
Viden vil altid afløse tro, og det at tro er bare ikke væsensforskellig fra religiøs tro, og blir dertil aldrig et attraktivt alternativ til det at vide. Forestillinger om virkeligheden, ja mennesket som individ, må altid kunne sættes i relation til det begreberne menes at skulle beskrive, og det tåler din forestillingsverden ganske enkelt ikke. Det gør kort sagt ingen nytte, at du med psykologiske arbejdsteorier væver dig endnu længere ind i forestillinger om livets mening gennem produkter fra gammel metafysik, for dels omhandler den slags kun idéer og dels befinder livet sig jo stadig uden relation til disse. Og skulle du få den idé, at du derved skulle omgå din angst for forgængeligheden, så er også den vej prøvet mange gange før. Man kan vel sige, at du dermed måtte henslæbe tiden i livet i bevidstheden om at befinde sig i en fantasi - men opløser fx. endogene depressioner sig med kun fantasier om det eksogene som stofområde, eller tror du der måtte mere logisk konsistente forklaringer på bordet? ;) Mennesket behøver dertil slet ikke udvikle angst for at erkende sin forgængelighed, hvorimod det er forståeligt nok det kan blive angst i konfrontation med det virkeligheds- og menneskesyn religioner pressede nedover civilisationen. Netop dér forelå der din kære Freud en masse eftertanker, og tro mig, de neuroser hans arbejdsbord var tynget af, afstedkom i ikke så ringe grad fra de seksuelle frustrationer mennesker havde proppet hoveder med gennem kristendommen på den tid! Iden forbindelse havde Reich dog en lidt mere effektiv beh.form, hvis ikke det igen lige havde været for de kristnes store forargelse. Vi ser det alle Hans, du ér da også en frisindet mand med referencer du slår op her og dér...;)
"Som Goethe sagde at en af hans største glæder på sine gamle dage var Schopenhauers hovedværk".
- Som sagt er du digter og ikke filosof - men jeg kan da sagtens forstå du spræller. Uanset vender du bare her tilbage til nøjagtig samme grundtanker som på den anden debat - når du får genkendelige tilbagemeldinger på den slags, da skyldes dette kun at det er det samme du hver gang serverer! Man forklarer stadig ikke det kendte med det ukendte, og det er stadig dét du er ude i. Den slags forklarer en religiøs synsvinkel, ikke en filosofisk. En metafysisk parallellitet som din er ingen virkeligheds- eller menneskebeskrivelse, havde den været det, var den ramlet lukt ind i virkeligheden og dermed ind i ethvert menneskes fornuft.
mvh
Simon
|
|
|
|
