|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: HVAD ER GOD DEBATKULTUR?
|
Hej Anne - ALH.
Jeg er selvfølgelig enig med dig - og Ole Bjørn - i, at der er forskel på at kalde et indlæg ubegavet - og så at kalde forfatteren af indlægget ubegavet.
Men et indlæg har jo kun den begavelse, der kommer fra forfatteren - og dermed ser det for mig ud sådan, at indlæg og forfatter i realiteten smelter sammen.
Du peger også - med rette, synes jeg - på, at det har stor betydning, hvordan den, der føler sig provokeret, reagerer.
Den mest nærliggende reaktion er vist "Dumme svin. Det ka' du selv være.", men hvis fornuften får lov at gribe ind overfor følelserne (krænkethed, sårethed o.l.), bliver "Det ka' du selv være-reaktionen" nok fortrængt af noget andet, der som oftest blot vil være en mere sofistikeret eller raffineret version af "Det ka' du selv være-reaktionen" (ironi, sarkasme o.l.)
Krænkelsen, såretheden - eller hvordan det nu opleves - forsvinder ikke, og den eneste alternative måde, den kraft kan neutraliseres på er - som jeg erfarer det - klart at udtrykke, hvad det har gjort ved mig.
Jeg kunne f.eks. måske i dit indlæg læse en mistænkeliggørelse af mig, gående ud på, at du egentlig mener, jeg ikke evner at se forskel på en nedvurdering at et af mine indlæg - og så en nedvurdeing af mig som menneske.
Det er nu ikke tilfældet, hvad dit indlæg angår (hvorfor har jeg ikke helt på det rene, men jeg tror, det har noget at gøre med mit totalbillede af dig), men hvis jeg oplevede en sådan mistænkeliggørelse, tror jeg, den eneste brugbare reaktion ville være, klart at tilkendegive, at jeg føler mig krænket.
For mig ser det stadig sådan ud, at nedvurderinger af andres indlæg eller personlighed - i steder for at holde sig til emnet - er vejen til emotionelt fordærv af enhver debat.
Vi er nok alle underlagt vore følelser.
Vi vil nok alle benægte det.
Men jeg tror, der forholder sig sådan.
Og det er vel egentlig også netop dét, du - så udmærket, synes jeg - beretter om.
M.v.h. Arne.
|
|
|
|
