annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15533515
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372112
Et andet syn 1980614
Jesu ord 1518211
Åndelig Føde 1465023
Galleri
Rødhus strand
Hvem er online?
0 registrerede 380 gæster og 308 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: ALH
Emne: Re: HVAD ER GOD DEBATKULTUR?

Indsendt af: Arne Thomsen
Hej Ole Bjørn.

Et debatniveau, hvor det accepteres som helt i orden at skrive:

"Dit indlæg er det mest ubegavede, jeg længe har læst."

er efter min mening for plat - og ikke værd at interesserer sig for.

Dit forsøg på at skelne mellem en værdidom over et indlæg - til forskel fra en tilsvarende dom over den person, der har skrevet indlægget - vil efter min mening ikke virke i praksis, men blot fremkalde diverse varianter af den gammelkendte dialog:

Dumme svin. Det ka' du selv være.

Min holdning er at behandle alle indlæg med respekt og saglighed - samt at vurderinger af indlæggenes kvalitet er en privat sag, der ikke hører hjemme i debatten.

Det er vel det, man kalder almindelig høflighed, god tone - og gensidig respekt.

M.v.h. Arne.



Forskellen er, Arne, at man vil kunne bede Ole Bjørn om at gøre rede for det, han måtte finde ubegavet i indlægget uden, at det handler om dig eller mig som person. Det er netop af den grund, at Ole Bjørn af og til kan skrive, at det ikke var ham, der startede personangrebet, idet han blot forholdte sig til indlæggets indhold og ikke personen bag. Hvorvidt Ole Bjørn så har ret, kan så diskuteres i den igangværende debat. Vi er heller ikke alle så objektive anlagt som f.eks. Ole Bjørn, og vi har forskellige måder at reagere på.

Det sker, at jeg selv dummer mig, når ironien (eller emotionerne) tager over som forleden med mit indlæg stilet til Peter Rubæks konspiration om kristendommen. Der var nogle tillægsord, jeg kunne have undladt, selvom min kommentar var møntet på indholdet i Peter Rubæks indlæg fra religionsdebatten. Nu kan jeg så gå tilbage og se, om min kritik handlede om et ubegavet indlæg (for nu at bruge Ole Bjørns analogi) eller, om den kom til at ramme personen bag, hvilket jeg selvfølgelig ikke håber.

Jeg har netop været igennem en svær evaluering med en professor på Universitetet. Nu har jeg oplevet mange undervisere inden for dette terræn, og jeg kan sige, at de pædagogiske evner umiddelbart ofte har været under lavmålet. Men universitetet er ikke en skole, de studerende er ikke elever og undervisererne er ikke lærere. Det handler langt mere om fagligheden, end det handler om forholdet mellem studerende og underviser akkurat som på en debat - med undtagelse af rollefordelingen. På det fakultet hvor jeg går, er der to evalueringer pr. semester – den første er mundtlig, og den sidste er skriftlig med en mundtlig opsamling. Alt kommer videre til studienævnet. Det betyder, at de studerende får mulighed for at give deres mening til kende om undervisningsforløbet, materialet og underviseren. I dette tilfælde viste det sig, at 50 % af de afleverede evalueringsskemaer var utilfredse med underviseren (her i blandt en berettiget kritik fra mig) med den begrundelse, at hun talte nedværdigende til sine studerende, én gang havde hun bedt os med bærbare computere om at sætte den til siden og i stedet tage et stykke papir og en blyant, endvidere overholdt hun aldrig tiden, og hun skrev nogle halvsure mails. Flere havde på den ene eller anden måde følt sig stødt eller talt ned til, og det havde vi studerende jo ofte vendt med hinanden, hvorved affekten måske blev forværret. Indstillingen ift vores underviser blev i hvert fald mere og mere negativ, alt imens vores underviser faktisk deltog i et pædagogisk forløb for hele tiden at forbedre sig ved at afprøve nogle nye tricks i undervisningsarbejdet (f.eks. det at få de studerende mere frem). Men hvad hjælper det, hvis hendes person og måde at tale på virker stødende? Hvad hjælper Ole Bjørns analyse og Trosfriheds kommende regler, hvis en debattør virker stødende i sin måde at skrive på? Hvad nu hvis vi bare ikke bryder os om den anden?

Hvad jeg lærte af ovennævnte eksempel fra det hårde universitetsmiljø er, at al kommunikation/interaktion kan være en svær størrelse i situationer, hvor man holder en vis distance (til forskel fra privatlivet). Alligevel står vi i en kommunikationssituation med afsender og modtager, der perciperer på forskellig vis. Hvad der for min underviser blot handlede om at forbedre selve undervisningen (og som en anden mor opdrage sine børn til at blive gode teologer), blev for nogle studerende modtaget negativt, hvormed modstanden voksede – ikke mod selve undervisningens indhold men mod underviseren.
Jeg er enig i, at gensidig respekt er vigtigt, og den har man brug for at kunne mærke, men når vi går skævt af hinanden, må vi også erkende, at vi er gode til at lave en masse forestillinger om, at vi f.eks. ikke bliver respekteret. Fremover vil jeg som studerende eller andre lignede situationer være mere bevidst om min rolle; at den ikke bliver sårbar; at jeg i et undervisningslokale, i et erhverv eller på et debatforum ved, hvad det er, at jeg er her for. Sker det, at jeg bliver stødt, vil jeg først se på mig selv (hvad skyldes min reaktion, hvilken følelse opstod der, hvor kan den placeres, og kan jeg undgå denne reaktion en anden gang) og dernæst handle ved enten ikke at give situationen mere energi, eller ved at henvende mig til den person, der stødte mig, så konflikten kan blive løst op.

Den konklusion jeg i lyset af undervisningssituationen kan drage er, at uanset hvor mange regler vi har med opfordring om at blive i sagligheden/objektiviteten, er vi alligevel mennesker, der kommer til at tricke hinanden (jf. dit "Dumme svin"). Derfor mener jeg, at vi skal gøre os det klart, om det er vores eget ansvar ikke at blive sårbare/trickede/fjendtlige: må et indlæg f.eks. - jf. Ole Bjørns optik - begrundes som ubegavet eller misvisende, eller skal der være hensyn til både indlægget og personen, der har skrevet det?

Jeg vil lettere kunne tackle en evt. "værdidom" over mit indlæg som "indlægget er ubegavet" end en kommentar, der slet ikke forholder sig til indholdet, fordi debattøren, der vurderer det, i forvejen er indigneret over, at jeg f.eks. er kristen eller er islamkritisk.


Mvh
Anne

Seneste indlæg
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 10:05
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Ramadan-måneden
af ABC
26/03/2024 19:13
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Kærlighedsbevægelsen...
af ABC
24/03/2024 17:18
Nyheder fra DR
Frankrig genoptager støtte til palæsti..
28/03/2024 15:25
Letlands udenrigsminister trækker sig e..
28/03/2024 14:45
FN: Flere end 1.500 dræbt under bandevo..
28/03/2024 13:27
Efter sygdom: Paven prædiker igen til p..
28/03/2024 13:19
Visitationszone forlænges yderligere ef..
28/03/2024 12:50
Nyheder fra Religion.dk