|
2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
475
gæster og
40
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: MANGFOLDIGHED
|
Forsøger man at overskue de mange forskellige indlæg her på Trosfrihed.dk, er det påfaldende, synes jeg, hvor sikre alle synes at være på, at netop deres synspunkter er de rigtige - og dertil er lige så sikre på, at alle andres synspunkter er forkerte.
Det er egentlig underligt, synes jeg, når man betænker, at det jo alt sammen faktisk er rene gætterier - og ikke sikker viden.
Her vil rationalister selvfølgelig protestere og fremhæve, at de kun "tror på" det observerbare og den logiske behandling af observationerne (mon ikke det er en nogenlunde brugbar ultrakort beskrivelse?).
Men der, hvor rationalismen efter min mening går galt i byen, er, når den hævder, at det rationelt observerbare er det eneste, der er værd at hæfte sig ved.
Dertil kommer, at observanten (subjektet) observerer det objektive (verden, "virkeligheden"), men observanten er jo også et objekt i verden, der påvirker resten af verden med sine observationer (komplementaritet og entanglement kaldes det vist).
Så dét at man alene skal holde sig til logik og observationer, det er jo blot et valg, en overbevisning, en "tro", hvis rigtighed ikke kan bevises.
Så er der de mange idéer, "syner", forestillinger, fantasier, intuitioner, der ikke begrænser sig til objektive observationer, men som - ligesom stor kunst - ikke har noget solidt fodfæste.
F. eks. buddhismens: Der er lidelse - der er en årsag til lidelse - der er en vej ud af lidelse (og meget andet buddhistisk åndeligt "gods").
F.eks. de monoteistiske religioners idé om en skabende og opretholdende gud (i forskellige varianter).
F.eks. de polyteistiske religioners hierakiske mangfoldighed af guder med hver sit "domæne", som vi kender det fra hinduismen, de oldgræske og de oldnordiske guder.
F.eks. den ældgamle, men stadigt levende shamanisme med dens åndeverden.
Dertil kommer så en mængde mystikere i nok alle "lejre" med hver deres egne måder at opleve verden på.
Og endelig har vi jo så vi almindelige menneskers helt egne oplevelser, af verden og os selv.
Den lokale kultur - og de etablerede religioners magtmisbrug (også vores såkaldte folkekirke, der er "gået i seng med staten") - spiller jo også ind, selv om nutidens informationssamfund nu begynder at åbne for en langt større individuel åndelig frihed.
For mit vedkommende var jeg en kort tid - under konfirmationsforberedelse - grebet af luthersk kristendom, men følte mig kort efter manipuleret, hvorefter folkekirken gav mig kvalme.
Mange år senere - under en midtvejskrise - oplevede jeg en afgørende stor og dejlig inspiration fra en Kristus Ikón.
Uselvisk medfølende kærlighed var essensen af, hvad jeg oplevede - og stadig oplever - med den samme aktive kærlighed fra mig som resultat.
Teologien bag har jeg søgt at sætte mig ind i, og den er vidunderlig smuk, synes jeg.
Men om den er sand, det aner jeg ikke.
Den direkte oplevelse af kærligheden derimod, den er umulig for mig at fornægte - selv om den er hinsides ethvert bevis 
Og efterhånden har jeg opdaget, at den også findes mange andre steder end i den ortodokse kristendom - f.eks. i islams sufisme, i sider af buddhismen, i sider af hinduismen - og selvfølgelig findes den også hos rationalister og ateister - selv om de jo ikke just "skilter med det"
Det er på den baggrund, jeg synes, de er spændende at læse, hvad debattører bidrager med af idéer, inspirationer og visioner - især hvis de udtrykker sig, så der er en chance for at opfatte det.
Nedrakning af andres idéer derimod - det synes jeg er røv-kedsommeligt 
M.v.h. Arne.
|
|
|
|
