|
1
registreret Arne Thomsen
518
gæster og
62
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Ånderne kan godt lide ABBA
|
Hej Peter.
For ikke så mange år siden fik min voksne datter konstateret knuder i skjoldbruskkirtlen.
En prøveudtagning konkluderede, at disse knuder "ikke kunne betegnes som godartede".
Med patientforenigens hjælp fandt vi frem til at insistere på at få operationen til fjernelse af knuderne foretaget det absolut bedste sted i Danmark.
Inden operationen var der tid for mig til en forlængst bestilt og betalt rejse til min elskede græske ferieø.
Her besøgte jeg, som så ofte før, et større kloster, berømt for sin store Ikón af ærkeenglen Mikael.
Han står på en døende, i en rustning af sølv, med den døendes sjæl i venstre hånd, og med det mest magtfulde af alle sværd i højre - og samtidig er hans ansigt ufattelig blidt - Mikael, englenes hærfører i kristen tro.
Mange falder på knæ og ber til ham i deres nød, brænder røgelse, synger og ofrer små sølvgaver.
Det ku' jeg ikke.
Jeg satte min gamle krop i en af "oldingestolene" (beregnet for dem, der har svært ved at stå længe) - og sad der bare.
Hvordan kunne jeg elske Gud, hvis Han tog min datter fra mig - og fra hendes to mindreårige børn?
"Din vilje ske", som det hedder i kristen bøn, var nu umulig for mig - men til sidst nåede jeg alligevel dér til (hvordan ved jeg ikke).
Det var begyndt at regne, men jeg opdagede jo snart, at det ikke var regn, men mine tårer.
Jeg havde underkastet mig, hvad nogle kalder: Gud - andre: Skæbnen - og atter andre: Tilfældighedernes spil.
Hjemkommet til Danmark - kort før operationen - forlød det nu, at der ikke var noget alarmerende ved knuderne.
Operationen blev vellykket, og min datter har ikke fejlet noget alvorligt siden.
Var det blot tilfældighedernes spil - eller?
Det ved jeg ikke, men hver gang, jeg hilser Ikónen af Mikael, mindes jeg, at det var her, jeg lærte noget afgørende vigtigt om min situation som menneske.
Og hvis jeg skulle lægge hovedet på blokken - med øksen hævet over min hals - til hug, hvis jeg svarede forkert - så ville jeg ikke turde nægte, at det var et mirakel 
M.v.h. Arne 
|
|
|
|
