|
0
registrerede
437
gæster og
46
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: TANKER OMKRING TROS- OG ÅNDSFRIHED
|
Hej Treram.
Tak for din korrektion af, at du som ateist er lige så interesseret i hvad og hvorfor livet ER.
Du har så valgt at tro - for det må vel være en tro?  - at "det hele beror på tilfældigheder".
Den religiøse kunne i hvert fald nemt forfalde til at opfatte, at du har gjort TILFÆLDIGHEDEN til din "gud"
For det er jo ikke noget, du kan bevise.
Du skriver, at du mener universet må være opstået på en eller anden måde, men du opgiver at finde en årsag.
Her er der vel også den mulighed, at universet aldrig er opstået, men altid har været - i en eller anden form - også før Big Bang - som jeg mener nogenlunde dækker buddhisternes verdensopfattelse.
Nu ved jeg jo godt, at det er den gængse opfattelse, at "alting kommer af noget - undtagen lommeuld"
Dermed udelukker du idéen om "en første årsag", som diverse teologer vistnok beskæftiger sig en hel del med.
Det er jo heller ikke noget, vi kender fra vores dagligdag, men er det tilstrækkeligt, som grundlag for totalt at afvise muligheden af, at der kunne være "en første årsag", en urkraft, som skaber/har skabt verden - ud af intet?
Man kan hævde, at det ikke er sandsynligt - men man kan vel med samme ret hævde at fraværet af en skaberkraft er lige så usandsynlig (Jeg ser her bort fra "altid har været og altid vil være").
Jo, vi er da "ude på dybt vand her", man vandet bliver jo ikke mindre dybt, bare fordi vi ignorerer det
Når vi så står her, så er det vel rimeligt, at den, der alene stoler på sin fornuft, bliver ateist eller eventuelt agnostiker, mens andre lægger forskellige yderligere menneskelige egenskaber oven i fornuften - vel lidt på samme måde som kunstneren og eventyr-fortælleren gør - og så kommer der jo gang i kreativiteten - med masser af fejlskud - og nok ingen pletskud - men alligevel måske med, hvad jeg vil kalde "en flig af sandheden".
Din ofte gentagne karakteristik af det religiøse menneske passer nok ganske ofte, men jeg mener alligevel du begår en alvorlig fejl, hvis du indskrænker religiøse mennesker til blot at være nogle forvirrede og tryghedssøgende individer, der underordner sig en eller anden - oftest den lokalt dominerende - etablerede, og mere eller mindre korrumperede, religion.
Dermed ignorerer du jo al religiøs kreativitet.
Det synes jeg svarer til at ignorere al billedkunst - og kun at acceptere ingeniør-tegninger
M.v.h. Arne.
|
|
|
|
