|
1
registreret Arne Thomsen
518
gæster og
54
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Kræn-P
Emne: Re: Ånderne kan godt lide ABBA
|
Kære Peter Arentzen.
Personligt tror jeg ikke på ånder i den gængse forstand, som man ser fænomenet omtalt i TV-udsendelser og i aviserne. Men når dette så er sagt, vil jeg tilføje, at vor bevidsthed rummer muligheder for oplevelser, som vi indtil videre må betegne som uforklarlige.
For at bruge EDB-sprog vil jeg sige, at vor bevidsthed er et interface til noget, der er langt mere omfattende end det, der falder inden for en dagligdags rationel tankegang. Og her kan nogle meget vel have uforklarlige oplevelser, som man sætter etiketten ’ånder’ på. Jeg vil personligt foretrække at tale om, at vort sind har visse frihedsgrader, som kan give sælsomme oplevelser.
En af de frihedsgrader, som sindet for nogle individer synes at have til rådighed, er det såkaldte klarsyn eller clairvoiance, som du nævner i dit oplæg. Der findes en berømt historie om den svenske videnskabsmand og filosof Emmanuel Swedenborg (1688-1772). Denne havde i 1759 i Göteborg en vision af en brand i Stockhom, der ligger flere hundrede kilometer borte:
Swedenborg deltog en lørdag i en middag hos den velhavende købmand William Castel i Göteborg. Under middagen blev han bleg og utilpas, hvorfor han gik ud i haven. Da han kom tilbage, berettede han om en storbrand i Stockholm, om hvilken han fortalte yderst detaljeret. Han frygtede, at hans eget hjem ville brænde, og at hans mange manuskripter derfor ville gå op i luer. Lidt senere fortalte han med en vis lettelse, at ilden var blevet standset ved den tredje dør fra hans hus. Om søndagen aflagde Swedenborg beretning over for den lokale amtmand, der rygtevis havde hørt om hans oplevelse. Mandag aften nåede en kurér fra Stockholm frem til Göteborg medbringende en rapport, der i enkeltheder bekræftede Swedenborgs beretning om hans klarsynsoplevelse.
Den danske folkemindeforsker H. P. Hansen, der var museumsinspektør i Herning, har indsamlet en lang række historier – i alt 811 – fra den jyske folklore om syner og varsler. Det er typisk for disse beretninger, at de handler om sansninger af overvejende visuel karakter, som de pågældende har haft i vågen tilstand. Typisk har man set gårdbrande, ligtog og strandinger forud for det tidspunkt, hvor de pågældende begivenheder fandt sted.
HPH (nr. 583): »Indtil 1894 lå der en stor verjmølle, Navlholm, nord for den nuværende Rask mølle; den var bygget i 1847. I marts 1894 gik tre unge mennesker, gymnastiklærer Niels Daugaard, murersvend P. Chr. Jørgensen og fortælleren, P. Hasselsteen, hjem fra gymnastik. På Fruens Vej standsede ND og PH pludselig og begge udbrød: Nu brænder møllen! Synet varede kun et par sekunder, og PCJ, der intet havde set, gjorde tykt nar af de to, der tydeligvis havde set, at røg og ild slog ud fra hatten; men der var én ting, de ikke kunne forstå: Efter røgen var vinden vestlig, men hin aften var den i virkeligheden østlig! – Den 25. juli samme år var ND og PH på Hørring skydebane, og da de på hjemvejen ved sekstidene kom til det sted, hvor de havde set varslet, brændte møllen. PCJ arbejdede dengang et andet sted.«
HPH (nr. 21): »Lærerinde frk. Jensine Jensen i Vildbjerg fortalte mig blandt andre oplevelser følgende: En morgen, hun som ung pige hjemme i Fasterholt skole var ved at fyre, kom hun til at se gennem vinduet, og da blev hun meget overrasket ved at se en vogn med en sort ligkiste køre vesten om deres udhus, hvor der ingen vej var. Hun gik ud og rundt om huset, men der var intet at se. Hun fortalte sin moder om synet; men moderen svarede blot: Tænk ikke over det, der er så mange ting, vi ikke forstår! – Faderen havde haft det uheld at slå sin albue, der gik betændelse i armen og han lå syg. Anelse om faderens død kunne vel i fantasien have skabt billedet af en vogn med en ligkiste; men det var aldeles urimeligt, at vognen skulle køre vesten om udhuset, da vejen gik ved den modsatte side. – Imidlertid døde faderen, lærer Chr. Jemsen, d. 22.12.1891, og da han nytårsdag skulle begraves, kom omegnens beboere kørende, og der holdt 17 vogne udenfor. – Vognen med ligkisten skulle køre først, og da den ikke kunne komme frem for de andre, måtte den køre bag om huset, en situation som pigen i hvert fald ingen anelse kunne have haft om i forvejen.«
Strandfogedkonen Ane Bjerre i Fjand var synsk og så af og til varsler om strandinger, før disse fandt sted. HPH (537): »(…) Blandt andre træk fortalte Svenning mig, at Ane Bjerre forud for en stranding havde sagt, hvormange der ville blive reddet. Da nu bjergningsfolkene kom med de skibbrudne, hævdede Ane bestemt, at der manglede to! medens folkene bedyrede, at der ikke var flere. Men Ane blev ved, og så måtte de ud til skibet igen, og da de kom ud til dette, hørte de en svag banken. Det viste sig da, at kokken og skibsdrengen var spærret inde ved, at døren var gået i baglås. (…)«
Jeg véd ikke, om du husker en serie artikler i Kristeligt Dagblad i sommeren 2005, der handlede om sælsomme historier. Mange af dem var af samme type, som dem der er beskrevet ovenfor, og jeg fandt ikke grund til at tvivle om, at der var tale om sandfærdige beretninger.
Men om man kan møde ånder, som Hamlet gjorde det, skal jeg ikke kunne sige, men jeg giver under alle omstændigheder Shakespeare ret, når han lader Hamlet sige:
»There are more things in heaven and earth, Horatio,
Than are dreamt of in your philosophy.«
Med venlig hilsen
Kristian Pedersen
|
|
|
|
