|
0
registrerede
373
gæster og
31
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: tros
Emne: Re: Kai Sørlander om Durban2
|
Til Ipso Facto
Tak for dit læseværdige indlæg
I den nye verdensorden hvor konflikterne primært er mellem kulturer og civilisationer med uforeneligt verdenssyn og grundværdier
Den påstand holder næppe.
Bagved/som drivkraft for de mulige alvorlige og meget omfattende konflikter, der måtte opstå, er der intet, som tyder på, at kapitalistiske motiver – ideer er til fals for gevinster – ikke stadig vil være gældende. F.eks. vil Saudi Arabien, Iran og nu Irak ikke for alvor kunne true den vestlige eksistens pga. indbyrdes afhængighed.
Bemærk, at den terrorisme, som plager mange steder i verden, ikke har en karakter, som i alvorlig grad truer vestlige samfund på deres eksistens.
Bemærk ligeledes, at de kommende økonomiske stormagter, Indien og Kina, ikke er plaget af nogen form for religiøs eller kulturel ekstremisme.
Dine betragtninger om det, du kalder den 'asiatiske verden' er meget summariske og ikke dækkende med en sådan styrke, at det med rette kan tages til indtægt for din påstand.
Dine ligeledes summariske bemærkninger: 'de vesterlændinge som hævder et kulturrelativistisk standpunkt', har ingen betydning i det store billede, som du forsøger at male.
Jeg er ikke enig med dig i det, du kalder 'Den logiske realpolitiske konsekvens', altså en ny samarbejdsinstitution, hvor den største del af verden holdes ude, fordi deres værdier for samfundsmæssigt samvær ikke stemmer overens med vores; men hvor vi ikke vil være i stand til at opfylde kravene til vores eksistens uden et udbredt samarbejde med dem, dvs. en afhængighed.
De, der altså er sat uden for et selskab, som de nødvendigvis må betragte som et noget selvophøjet selskab, vil være mere end skeptisk over institutionen. Og der vil i deres hjemlande være grobund for en realpolitisk og poppolitisk holdningspåvirkning, som i høj grad vil kunne forskertse de nødvendige samvirksomheder.
Hvis man er uenig i en forenings drift, kan man selvfølgelig melde sig ud for at tilkendegive sin utilfredshed. Derved opnås måske en øjeblikkelig effekt, fokusering og debat. Men efter et tidsforløb vil det være glemt, og man har mistet muligheden for at korrigere og at komme med indsigelser.
Endelig skal man ikke glemme, at FN, med alle de svagheder det har, er det eneste forum, hvor alle verden nationer er repræsenteret – og det skal man ikke bare melde sig ud af!
|
|
|
|
