|
0
registrerede
531
gæster og
472
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Krauze
Emne: Re: Biologisk information som tegn på design
|
Hej Arne,
På nettet fandt jeg dette:
Tak for linket til siden om "RNA verden"-teorien. Jeg er ikke selv en tilhænger af denne teori, af flere grunde.
For det første er RNA et sart molekyle, der er svært at danne og let at ødelægge (Levy & Miller 1998; Sutherland 2010). Molekylet er især skrøbeligt ved høje temperaturer, og forskere, der arbejder med RNA i laboratoriet, opfordres til at opbevare det ved minus 70-80° C indtil det skal bruges. Dette er et problem for modeller, hvor man forestiller sig, at livets oprindelse fandt sted i skoldende varmt vand fra hydrotermiske væld.
For det andet er det indtil videre ikke lykkedes forskere at vise, at RNA rent faktisk kan kopiere sig selv. Problemet er, at for at kunne katalysere reaktioner, må et stykke RNA have en tilpas stabil struktur, med en række folder. Men for at kunne blive kopieret må molekylet ikke have en for stabil struktur, da folderne kommer i karambolage med kopieringsprocessen. Det tætteste, forskere er kommet på et stykke selvkopierende RNA, er en 182 nukleotider lang streng, der kun kan kopiere en streng, der ligner - men ikke er identisk med - sig selv (Tjhung et al. 2020).
For det tredje er sandsynligheden for tilfældigt at danne et stykke selvkopierende RNA (hvis noget sådan fandtes) svimlende lille. Abiogenese-forskerne Gerald Joyce og Leslie Orgel har forsøgt at beregne denne sandsynlighed. De antager, at et stykke RNA på blot 50 nukleotider kan kopiere sig selv - en meget gavmild antagelse, da vi netop har set, at den mest realistiske kandidat er over tre gange så lang. De beregner sandsynligheden for at danne to sådanne stykker RNA, så de kan kopiere hinanden, og når frem til, at dette ville kræve 10^54 tilfældigt genererede RNA-molekyler, der ville veje 10^34 gram. "Denne mængde overstiger langt Jordens vægt," som de tørt konstaterer (Joyce & Orgel 1993, s. 11).
Alt i alt virker "RNA verden"-teorien ikke som en lovende løsning på livets oprindelse. "Det er tvivlsomt, at livet startede med RNA," som Joyce skriver andetsteds (Joyce 1989, s. 217). Biokemikeren Harold S. Bernhardt kalder teorien "den værste teori for livets tidlige udvikling (på nær alle de andre)" (Bernhardt 2012).
|
|
|
|
