|
0
registrerede
192
gæster og
155
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: serotonin
Emne: Re: EN HELT NY RELIGION?
|
Hej igen Ole Bjørn.
Ja, hvor styrer jeg egentligt hen?
Det er helt klart et spørgsmål vi alle måske skulle stille os selv. 
Jeg ville mene at det grundlæggende vi skulle beskæftige os med var, at vi kommer til nogle erkendelser af det som gør, at menneskehedens historie ser ud som den gør.
Hvad er det som gør, at mennesket tilstadighed bliver ved med at påføre sig selv og andre smerte(forsvar/angreb)(og ødelægger naturen)?
Grundlæggende så er det vores identifikation med et fiktivt selv, eller vores begær efter at realisere og stabilisere en "jeg" følelse.
Det er et eksistentielt spørgsmål som hele tiden driver mennesket(ubevidst), og vi søger hele tiden at få en bekræftigelse af hvem vi er, igennem vores omgivelser. Men vores tanker er fokuseret eller fikseret på form, og formen kan aldrig give et tilfredstillende indhold.
Hvis vi skulle bestræbe os på, at vi gerne vil opnå et globalt samfund, så er det også nødvendigt virkelig at se nøje på hvilket udgangpunkt vi tager i os selv(vores tanker).
Hvis en religion er bygget op omkring ideen om, at den skal konkurrere og "vinde", så vil den aldrig kunne skabe eenhed, fordi udgangspunktet ikke bygger på eenhed men adskillelse.
Min tro bygger på at eenhed er virkeligheden, og den tankegang jeg bestræber mig på at praktisere, er udelukkende oplevelses-orienteret. Min tro bygger på en forståelse af, at der er en bevidsthed som ikke er bundet til et fiktivt eller illusorisk selv, og det jeg oplever er, at når jeg ikke identificere mig med mine tanker, så oplever jeg det som er hinsides troen(bevidstheden som blot ved, og som blot er).
Spørgsmålet er om vi forsøger at definere os selv igennem form, eller igennem indhold. Det vi ser som det primære, vil også bestemme over vores adfærd og handlinger.
Og nej, det er ikke et spørgsmål om at filosofere over universet, men et spørgsmål om at være i sin oplevelse af universet, som er en oplevelse af en bevidsthed som ikke er bundet til form.
Hvis jeg skulle tro på en kosmisk religion, så skulle den bygge på en forståelse af hvad der er virkeligt og hvad der er illusion. Den skulle indeholde den visdom som ser på verden af form som det den er, og ikke som noget den ikke er. Den skulle kunne hjælpe mennesket med, at forstå deres sande natur. Den skulle hjælpe mennesket med at forstå, at det de ser i dem selv, vil også være det de ser i verden, og omvendt. Den skulle hjælpe mennesket med at se på den sindsyge som deres fiktive/illusoriske selv/jeg forårsager. Den skulle hjælpe mennesket med at erkende deres fælles eenhed.
Den skulle ikke konkurrere med andre religioner, men blot hvile i bevidstheden om, at den tager udgangspunkt i hvad der er sandt og hvad der er falsk. Hvis den byggede på sandheden, så ville den heller ikke bekymre sig om verden, eller lade sig påvirke af verden, fordi den ville blot være det sted som mennesket kunne komme til, når mennesket var klar til at give slip og få fred.
Det grundlæggende princip skulle være eenhed, og alt skulle være bygget op omkring forståelsen af hvad eenhed er, og hvad adskillelse er. Den skulle kunne "gå helt ind til benet", og ikke skjule problemet eller forsøge at retfærdiggøre problemet. Og vigtigst af alt, ikke projicere problemet ud på verden.
Kærligst Jan.
|
|
|
|
