0
registrerede
380
gæster og
308
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: EN HELT NY RELIGION?
|
Hej Ole Bjørn og Jan/Serotonin o.fl.
Det er virkelig spændende, hvad "I har gang i", synes jeg - en religion baseret på kosmos.
Ordet kosmos har jeg set forklaret som: Universet opfattet som en ordnet helhed, der er uendelig i tid og rum.
Det får mig til at tænke på ordet hellig, som jo netop rummer begrebet helhed (samt begrebet heldbringende).
Så når Ole Bjørn efterlyser en kosmisk religions templer e.l., så er min første tanke, at universet er helligt - og derfor vores tempel (og så vil jeg tillade mig at være en ignorant angående, hvad der yderligere måtte VÆRE - udover universet).
Det heldbringende ser jeg som det, at vi eksisterer på en klode, der gi'r os alt, hvad vi har brug for (og det heldige kan jo også forstås sådan, at vore behov svarer til, hvad vi tilbydes).
Den andægtighed og ydmyghed overfor universet (og tilværelsen, formoder jeg), Ole Bjørn nævner, som værende almindelig blandt videnskabsfolk, vil vel føre os til, at verden ikke er til for vores skyld - ej heller det modsatte - men til at vi er en del af helheden, det hellige.
Dermed slipper vi vel også fri af dualismen (den egocentriske opfattelse af godt og ondt o.s.v.), som Jan netop vil erstatte med idéen om eenhed, oplevelsen af eenhed.
Når dertil lægges, som Ole Bjørn skriver, at verden, universet er uforståeligt for os, og at det er en håbløs opgave at finde ud af, hvad verden, universet, egentlig er - og når man vist roligt kan tilføje, at vi jo heller ikke ved ret meget om os selv, det fortrængte bevidste, det kollektivt ubevidste, og hvad vi ellers måtte VÆRE - så synes jeg, vi er klar til at leve i dette hellige tempel, som jeg synes, universet ER.
På "vores" klode, hvor vi bor, og hvor kloden holder af os - eller i hvert fald holder på os med sin tyngdekraft (som vistnok slet ikke er en kraft), så vi ikke hjælpeløst driver ud i verdensrummet - har menneskeheden gennem årtusinder forsøgt at forholde sig til eksistensens gåder både filosofisk og religiøst, og der er efter sigende bl.a. kommet ca. 5000 forskellige religioner ud af det.
Nu skulle de så - forstår jeg - fejes til side og erstattes af religion nr. 5001: Den kosmiske religion.
Jeg er selvfølgelig enig i, at al den råddenskab, der på forskellig måde er vokset op indenfor de enkelte religioner - diverse former for korruption - at det bør bekæmpes, men bag alle de mange religiøse idéer ligger jo oprindeligt den samme andægtighed og ydmyghed, som Ole Bjørn beretter om hos videnskabsfolk.
Derfor tror jeg, vi skal undlade at "smide barnet ud med badevandet" og i stedet agte og ære det kreative og visionære i de mange religioner - i hvert fald så vidt som det ikke på fundamentalistisk vis går ud over andres trosfrihed.
De fleste store verdensreligioner rummer jo forestillingen om en eller flere personificerede guder (Den ortodokse kristendom hævder dog, mig bekendt, at dette kun er et billede, mens Gud selv er hinsides enhver menneskelig forestillingsevne).
Det kan jo godt forekomme at være en temmelig menneskecentreret og primitiv verdensopfattelse, men det er ikke desto mindre min oplevelse, at sådanne gudsbilleder kan være gode hjælpemidler på vejen mod det hellige - især hvis man ikke derved låser sig fast i en formindskelse af verdens vidunderlighed.
Som kosmisk religiøs (hvad jeg egentlig synes, jeg er) vil jeg derfor ikke have noget imod, men tværtimod agte og ære kvaliteterne i de mange forskellige religioner, og jeg føler mig hjemme i enhver kirke, tempel, moske o.s.v., hvor jeg oplever at det hellige æres - ofte endda på meditativ vis eller anden åndeligt berigende måde.
Mit skøn er derfor, at den kosmisk religiøse fint kan klare sig med det allerede eksisterende - ikke behøver hverken præsteskab eller egne templer, men derimod nok en afklaring af den kosmiske religiøse idé.
M.v.h. Arne.
|
|
|
|