1
registreret
(1 usynlig),
355
gæster og
119
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: EN GLOBAL MULTIRELIGIØS VERDEN
|
Hvad ved vi egentlig om Abraham? Nok ikke ret meget - om overhovedet noget, som man fornuftigvis kan fæste lid til. Men vi har hørt meget om ham. Og som figur betyder han kolossalt meget for millioner og atter millioner af mennesker - også for mig.
Det samme gælder jo med fuld styrke Moses, Elias og de andre profeter - Johannes Døberen selvfølgelig medregnet.
Og det gælder jo så sandelig også profeten, der blev ophøjet til at være fuldt ud menneske og tillige fuldt ud Gud - Jesus Kristus - en af tre personer - ét væsen - Den hellige Treenighed/Trefoldighed, hvor de to andre jo ligger endnu længere udenfor vores fatteevne, men hvis sande væren vi - eller i hvert fald mange af os - dog aner eksisterer.
Om Siddhartha Gautama - Buddha - den unge prins, der blev "oplyst" - har vi jo også kun meget lidt konkret viden - selv om hans betydning er enorm.
Og om figurerne i de Vediske skrifter og Bhagavadgita gælder da vist det samme.
Kun Muhammed ved vi mere om, vel især fordi han er den senest tilkomne af de store religionsstiftere, men selvfølgelig også fordi han tillige var en statsmand af format.
Som et globalt menneske kan man så vælge at tilslutte sig én af de store religioner - og at forkaste de andre.
Eller man kan vælge at forkaste dem alle - f. eks. ud fra manglen på historiske beviser.
Men er de alternativer nu de rette at vælge?
Det tror jeg ikke.
Jeg kan godt følge ateisten, som håner religiøse mennesker, der søger at definere deres Gud. For det kan man selvfølgelig ikke.
Ethvert definitionsforsøg er efter min mening i strid med menneskets højeste idéer om, hvad vi kalder Gud.
Vi kan end ikke kalde Gud for Skaberen, for det er ikke sikkert, at verden er skabt, den har måske altid været - blot i forskellige former - og dette "altid" - hvis det er sådan, det forholder sig - ligger vel helt udenfor vore pattedyrhjerners begrænsede fatteevne.
Men at lukke øjnene for det fantastiske - det rent ud mirakuløse - at verden ER - at vores tilværelse ER - at vi ER - på lige fod med alt andet levende og dødt - dér kan jeg ikke følge ateisten - hvis det er sådan ateisten har det.
Og ligeså finder jeg det for snæversynet at ignorere, at vi er uden mulighed for at opfatte sandheden om verdens væren.
Men alene ved at indse dét, er det vel ikke til at undgå at føle dyb respekt for og stærk kærlighed til verdens og vor egen VÆREN - til den klode, der har alt, hvad vi har brug for, som vi ganske vist ikke kan fatte, men som er hel og heldbringende - hellig - lige som hele universet.
I stedet for ateismen kan man så knytte sig til en etableret religion, finde fællesskab og tryghed dér - og forkaste alle andre religioner.
Det - tror jeg - er også et fejltrin.
Alle religioner har - efter min mening - store og vidunderlige kvaliteter, som de andre religioner ikke har.
Hvorfor dog kaste dét over bord?
Men desuden er nok alle religioner også plaget af råddenskab i form af forskellige former for misbrug udøvet af mennesker med mangelfuld moral.
Den religion, jeg elsker højest, er den ortodokse kristendom og dens Ikóner, som ikke synes at korrumperes, og som ikke sætter gejstlige mellem mig og det guddommelige, hvorfor Ikónens billedkraft frit kan stømme til mig, hvis jeg ellers kan få mine tanker til at holde kæft - og være opmærksom
Men jeg vil da ikke låses fast til, hvad der skete i år 325, jeg vil da ikke undvære Thomas Evangeliet, jeg vil da ikke undvære buddhismens mange kvaliteter - og jeg vil da have lov til at falde på knæ og bøje ansigtet mod jorden i en "muslimsk" tilbedelse af, hvad jeg vil nøjes med at kalde det hellige - VERDEN.
Vi kan sagtens finde noget at kritisere i alle religioner (ikke kun i Islam), men vi kan efter min mening finde vidunderlige kvaliteter i dem alle - og det vil jeg meget hellere fokusere på - i en global multireligiøs verden - hvor vi både er nøgterne, men også er åbne for det ufattelige.
M.v.h. Arne.
|
|
|
|