|
3
registrerede somo, Arne Thomsen
,(1 usynlig),
328
gæster og
50
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: VÆREN - IKKE-VÆREN
|
Det er fuldstændig urealistisk, at folk skal hyppe kartofler. Har du set hvor store markerne er.
Eat local think global,,
selvfølgelig skal der være kartofler og ja et væld af grøntsager,, alle har iøvrigt kartofler. Jeg skrev jo at landbruget skulle være mere gartneri lignende. Og ja dyr skal der også være, de hører med på alle måder, men jo ikke i de mængder, i den koncentration vi ser idag, og nogle husdyr vil der nok komme flere af og andre færre af, men igen mere spredt eller jævnt fordelt og altså ikke så voldsomt koncentreret på et lille område (koncentrationslejre for husdyr kunne vi med fordel opgive når der skal være mere liv overalt).
Nej kunstgødningsvejen er/var en blindgyde, det er ikke den vej vi skal gå, skulle have gået,,, og der er andre og bedre veje der sikre føden til jordens befolkning.
Jamen hvad der er billigt og økonomisk bedst kan betale sig er jo netop at ødelægge jorden (det er jo den tankegang der har smadret kloden), derfor skal vi netop have en grøn økonomi hvor vi tænker i miljøet, altså bæredygtighed for miljøet. Det er ikke et spørgsmål om hvad der er økonomi i (dette medfører katastrofen), men et spørgsmål om hvad der er det eneste rigtige at gøre.
Jeg taler om den befolkningsfordeling der var før industrialiseringen, størrelsen på landsbyerne og købstæderne og de større byer. Denne balance har vi ikke idag, men den balance skal vi tilbage til, også gennem færre mennesker på jorden, og det betyder da ikke kvinder tilbage til kødgryderne og isolation (nu var de ej heller isoleret dengang før industrialiseringen, at være isoleret er et moderne fænomen). Og fordi jeg taler om den der befolkningsfordeling fra før industrialiseringen, betyder det jo ikke at man skal gentage fortidens synder som brændevins druk, har svært ved at se hvad det har med sagen at gøre.
oplandet og landsbyerne skal jo kunne understøtte de større købstæder, eller større byer, og således kan vi eat local og think global. Og således skal der være kartofler som folk da elsker at dyrke, og fordi jeg siger mange flere hænder pr hektar udelukker det jo ikke maskiner, men noget af vores fødevareproduktion kræver forholdsvis mange hænder (og vi har hænder nok, nærmest alt for mange) men det udelukker jo ikke maskiner, blot skal vi ikke have industrilandbrug, disse store monokulturer, disse ørkner, hvor der intet liv overhovedet er andet end afgrøder, dette er jo absurd fx at bevæge sig ud på landet idag, der er jo intet liv, hvilket biologerne jo også siger, det er jo en ørken idag at være på landet, sådan var det trods alt ikke da jeg voksede op som dreng i slut 50 erne og 60 erne.
I sommerhuset i Rødhus oplever jeg endelig igen noget der ligner samme righoldige dyreliv og biodiversitet som jeg oplevede som dreng og som jeg har begrædt i rigtig mange år fuldstændig var forsvundet ude på landet. Men det er jo den politiske økonomiske udvikling for landbruget der har været fuldstændig forfejlet. Og så ovenikøbet et landbrug så forgældet og så understøttet økonomisk, jamen det er på alle måder fejlslagen, både økonomisk og ja såvidt miljøet. Traditionel landbrug idag har ikke meget at være stolt af, det er en skamplet og argumentet for at det er nødvendigt at drive landbrug på en sådan måde for at kunne brødføre jordens befolkning holder ikke, tværtimod, ja tværtimod medfører det det stik modsatte. Ingen mennesker kan få fingre i landbrugsjord, befolkningen jorden over bliver frataget adgang til jorden og til at dyrke jorden, arbejde for føden. En skræmmende udvikling, som kun staterne kan gå ind og ændre på. Befolkningen skal igen have adgang til jorden, adgang til viden og uddannelse om jordbrug og landbrug.
Miljø katastrofen er nu så truende at vi skal gøre det rigtige og ikke det der er økonomisk rentabel og med de største fortjenester i, ja måden vi tænker økonomi traditionel klassisk må sættes ud af kraft. Nogle regioner må have lov til at eksperimentere med grøn økonomi. Grøn økonomi går på en lang række parameter direkte imod hvordan vi idag tænker økonomi og lader os styre af økonomi. Grøn økonomi har jo ikke vækst og øget produktion og forbrug som hvad det gælder om.
Det her bare så du forstår hvad jeg taler om, og ikke fordi du skal være enig med mig. Men hvad du har imod kartofler når stort set alle mennesker frivilligt kaster sig over at dyrke kartofler, det har jeg lidt svært ved at forstå. Men det er jo ikke bare kartofler det er jo alle slags rodfrugter, kål arter, og grøntsager der er tale om. Og iøvrigt er dette også en sundere kost end den gennemsnittet spiser idag. Mennesker går i motionscenter, men det var sgu da bedre om de gik i køkkenhaven. Og iøvrigt de mennesker der bliver så rigtig meget gamle rundt omkring på jorden, de lever netop som jeg beskriver tingene, de arbejder selv når de er 100 år gamle, ja de forsætter med at arbejde, og det er sgu da også unaturligt at mennesker her i vesten stopper med at arbejde omkring de 60 år, som om det at blive gammel skulle være lig med at gå i stå, blive svækket og skrøbelig. Vi lever i en syg verden og derfor bliver vi syge. Lad os nu få nogle nye tanker om livet og hvad det vil sige at blive ældre, men det kan aldrig betyde at stoppe med at arbejde, den ide må tænkes om. At det er sådan, skyldes også at folk ikke har arbejdet af lyst og ikke har været motiveret til deres job, arbejde, og så er det farligt at arbejde, og den dag man går på pension er man uden indre liv, uden motivation og lyst, også derfor folk søger de nydelsesmidler der gør dem syge, fordi de ikke kender deres indre liv som naturligt ville bestå af store visioner og stor motiveret skabende virkelyst.
At stræbe efter store pensionsfortjenester eller opsparinger og så at blive pensioneret og begynde at nyde livet er en sygdom som ikke tjener nogen mennesker godt, det kommer der kun nød og elendighed ud af (depression, alzheimer, demens og diabetes to), og uudholdelig meningsløs lediggang, så ikke så mærkeligt folk flyver på ferie som aldrig før nogensiden, for noget skal tiden jo slås ihjel med. Det moderne menneske er passiv og lever passivt, nemlig vil det opleve noget hele tiden, være tilskuer hele tiden, tilskuer rundt omkring på ferie i verden, og tilskuer til kultur tilbud konstant, men dette er jo ikke et menneskeliv værdigt at slå tiden og dermed sit liv ihjel på en så passiv måde. Mennesket dør som en tilskuer, som en der skal underholdes konstant, med musik, film, litteratur, udstillinger. Passiv passiv passiv. Dette er infantilt ad helvede til, ikke selv at kunne producere og forstå at have et aktivt spændende liv med et skabende kreativt indhold.
Tilbagelænet og passivt vil det moderne menneske underholdes konstant af kulturtilbud, og det vil endda anmelde disse kulturtilbud, hvor infantilt idiotisk oralt passivt er ikke et moderne menneskeliv idag? Simpelthen skræmmende. Et stort tidsfordriv, et stort slåen tiden/livet ihjel og derfor ateisme og pessimismen og det mærkelige syn på døden, som stammer fra at leve passivt nydende konstant neurotisk rastløs (hvoroverfor man tager nydelsesmidler og medicin i brug, men det hjælper ikke på den neurotiske ulyst og rastløshed der stammer fra at ens samvittighed for lang tid siden har opdaget at man ikke fører et aktivt meningsfuldt liv) og ikke være ydende, ja ikke at være i nærheden af at have et meningsfyldt skabende kreativt liv. Som vores liv er bliver også vores syn på døden, så det modernes menneskes ateisme og pessimisme såvidt døden skyldes dets tomme meningsløse liv, hvor det ikke lever aktivt og skabende.
Enhver idiot kan suge til sig af kulturudbud og -tilbud, men at blive voksen og at leve aktivt og skabende er der alt alt for få der magter. Og det må skyldes forfejlet pædagogik i skolen, hvor dette at være fortrolig med de gamle er vigtigere end selv at skabe. I musik og sang lærer vi sgu da at synge og spille, men i fx litteratur er man blot passivt nydende sugende og man lærer ikke selv at skrive. Det har jeg aldrig forstået. Det kan ikke være interessant kun hvad andre har haft på hjertet det må sgu være vigtigere, ja det allermest vigtige at kunne formulere hvad man selv har på hjertet. Så der må ske en ændring såvidt litteratur undervisning.
|
|
|
|
