|
0
registrerede
312
gæster og
48
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: VÆREN - IKKE-VÆREN
|
Hej hej Gerth
en sjov oplevelse at læse hvordan du opfatter ham HansKrist
jeg undrer mig også over manden indimellem,
Her efterfølgende lige noget jeg finder det nødvendigt at påpege overfor hvad du skriver Gerth:
mennesket har sjæl og legeme (og forbind ikke lige sjæl med evigt liv, men mere med det vi forstår ved det psykologiske idag). Hvis mennesket ikke havde et sjæleligt liv (psykologisk liv, og et psykisk apparat) da ville det ikke kunne modtage noget spirituelt. Det spirituelle uden menneskets sjæl til at modtage og rammes og overvældes af noget spirituelt giver ingen mening. Det spirituelle udslukker eller svække ikke det sjælelige,, men forstærker det, styrker det, konsoliderer det, beriger vores det sjælelige liv vi har i forvejen.
Spiritualitet er ikke en fjende af det sjælelige psykologiske, fx vores følelsesliv, vores vitalitet og vores gode forstands dømmekraft, vores hukommelse og identitet, ego og personlighed og karakterstruktur etc etc.. Uanset hvor stærk inspiration, hvor stærkt det spirituelle (Helligånden manifesterer sig) gør sig gældende overfor os, i vores liv,, så svækker eller udraderer/fjerner det spirituelle aldrig vores sjælelige psykologiske liv, tværtimod bliver vi beriget sjæleligt eller psykologisk set. Vi bliver mere menneskelige, sjælelige, mere levende livlige vitale og robuste i psykologisk sjælelig forstand. Gud er Livets Ånd (står på livets side) og Åndens begær er Livet som Paulus så smukt gør rede for det flere steder.
Det spirituelle (Helligåndens virke fx) fjerner ikke det menneskelige, det sjælelige psykologiske, gør os ikke umenneskelige, tømmer os ikke for sjælelig psykologisk rigdom, personlighed, temperament og følelser. Vi bliver ikke mindre menneskelige, sjælelige, af at Helligånden gør sig stærkt gældende, tværtimod kommer vi til at stå stærkere i sjælelig eller psykologisk forstand. Hvad jeg her skriver kommer så stærkt til udtryk hos Paulus, at vi kun kan komme til at holde af manden. Uanset hvor stærkt mennesker drives af Ånden, vandrer i Ånden, er i Kristus, så bevarer vi hele vores herlige unikke personlighed og alle vores sjælelige træk, der netop gør os til dem vi er, helt unikke særlige allezusammen. Vores ego og personlighed går ikke til grunde i den kristne spiritualitet og mystik (liv med Gud), dette er enestående religionshistorisk set der udmærker kristendommen og adskiller den fra megen østlig religiøsitet hvor egoet og personligheden som vores karakterdannelse, er en illusion og man derfor lige så godt kunne fulde og syre sig selv, indoptage euforiserende stoffer, lsd fx og andet lort, som vi så det i forbindelse 68 bliver populært i vesten. Dette ville være Helligbrøde, synd i kristen forstand at opføre sig så tåbeligt idiotisk, som om en alkoholiseret eller tilsyret fornuft, menneske, skulle være interessant at tale med, omgås.
Det spirituelle er det der giver vores sjæl vinger og vækker alle vore slumrende sjælskræfter, potentialer, evner. Det spirituelle rammer os i vores slumrende essens. Det spirituelle møder vi i forbindelse vores eksistens og dette formår at gå ind i vores essens. Så Sartre har lidt ret når han påpeger at det eksistentielle er det der har den største afgørende betydning for vores essens. Men han har ikke ret i at vores essens udelukkende er at finde i, er et resultat af, kun det eksistentielle, kun eksistentielle forhold, valg og udformningen af vores liv fx. Dette bliver for skabagtigt men mennesket vil jo også gerne skabe sig. Det skal vi også, men hele tiden i en kreativ dynamik med vores essens, det essentielle. Men ihvertfald glemmer vi aldrig nu at det essentielle intet er udenom vores eksistentielle kreative virke her i livet. Så der er intet essentielt der kommer og frelser os. Vores essens, slumrer og mangler de impulser vi selv gennem vores eksistentielle kreative virke og dåd, er med til at fremprovokere som den gnist der antænder os i vores essens (vækker og slår gener til som slumrer, som i epigenetik).
venlig hilsen HansKrist
|
|
|
|
