|
2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
206
gæster og
32
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: VÆREN - IKKE-VÆREN
|
Hej ABC..
” Er der nogen som ikke vil hjælpe vedkommende? Vi skal allesammen dø afligevel, så hvorfor ikke vælge atom-døden, og så hjælpe nogle samtidigt?”
- Dette er slet ikke pointen med eutanasi. Hvad du derimod her beskriver, lyder mere som en opgivende fatal holdning overfor livsduelighed og glæde ved livet, for såvel raske som syge mennesker – og for med den slags fantasi at foregøgle at overnaturlige idéer som reinkarnation og gudetro sku’ være et attraktivt alternativ til en livsanskuelse der i modsætning til glad mystik om livet og naturen, tar udgangspunkt i en virkelighedsanskuelse mennesker daglig oplever og må forholde sig til rundt omkring i verden.
Der er tale om en humanistisk tilgang til liv og død, at man med indsigt og forståelse for naturens processer, livets forgængelighed, sagtens kan bygge fornuftig politik med udgangspunkt i respekt for mennesket, og samtidig vise forståelse og anerkendelse for religiøse livssyn – der dog viser mere om kulturelle processer, og mindre om naturlige.
Du behøver ikke frygte for dit livssyn. Mennesker har skam frihed til at tro og mene hvad de vil om livet og naturen. Men du må da være enig i, at skal politiske værktøjer med fordel ku’ anvendes til at skabe levedygtige kultursamfund, da må de bestå af dyb forståelse for naturkræfter, altså bestå af virkelighedsforhold.
Det gl. Alexandria var fx et kultursamfund bestående af masser af livsanskuelser og uens religioner; der må ha’ været sjove templer alle vegne, formentlig som i det gamle Rom. Det er m.a.o. før lykkedes mennesker at skabe sameksistens med overordnede politiske hensyn. I dag har man større forståelse for mange naturforhold p.a. stigende viden; viden er en selektiv proces, så den udvikling vil fortsætte og dvs. at mennesker med tiden skaber andre udsigter med ny og dybere indsigt. Det er bare en langsom udvikling, og i denne langsommelige udvikling, vil selvfølgelig også kulturelle værdisyn og trosanskuelser forgå, nøjagtig som når vi ser tilbage på folkesagn og folketro i dag, hvor man nok ka’ le ad diverse former for overtroiske fortællinger, men mange af disse bestod jo af tiltro og tillid til at det man fik at vide var sandt, selvfølgelig med visse forbehold, hvortil mennesker jo har knyttet stærke følelsesmæssige bånd – tænk bare på historier om hekse og trolde, hvad du selv følte, og måske gemte dig under bordet når du var alene hjemme et par timer?
Særlig døden har altid været forbundet med smertefulde fortællinger, og smerte undgår vi alle jo helst som pesten. Vi er for en stor del nydelsesfulde skabninger der helst resignerer ved udsigten til smertefulde kendsgerninger. Vi vil helst tro det der behager os mest. Men det er jo bare en selvforståelse vi med tiden tilegner os i livet. Vi lever ikke i naturen, som vore aner engang gjorde, det gør det let for os at tro en masse om naturen, der jo ikke tar noget hensyn overhovedet. Det var dét jeg forsøgte at sige tidligere, at det jo ikke er så underligt at vi fantaserer en masse om naturen, når vi ikke har noget egentlig forhold til den. Eller sagt på en anden måde, at dine spørgsmål i stedet for fantasier burde rette sig imod hvad noget naturligt egentlig ér. Om der fx er nogen logiske (sproglige) referencer til naturen i din egen tillid til fortællinger der tar udgangspunkt i idéer om reinkarnation, eller om referencer du finder, blot består af henvisninger til andre fortællinger, men uden forbindelse til naturen?
mvh
Simon
|
|
|
|
