|
2
registrerede ABC, Arne Thomsen
443
gæster og
204
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: Ord og kommunikation
|
Du har igen fat i det essentielle, Michael, at sprogets ufuldkommenhed som kommunikationsmiddel beror på, at vi opfatter ordene forskelligt.
Men vi kan også bruge ordene på en anden måde, nemlig til at fremmane et billede, der indeholder de informationer, vi søger at kommunikere. Det er hvad digte gør, og det er derfor jeg har opfordret dig til at begynde at skrive digte, for jeg fornemmer at det måske i højere grad er dit medium.
Her er et digt, jeg skrev i mine unge dage, da hormonstormen rasede og jeg ikke altid kunne forstå omverdenens reaktioner.
Forståelse.
Jeg ser på dine læber.
Jeg hører dine ord.
Jeg oplever dine fagter,
men jeg forstår dig ikke!
Hvad betyder det, du siger?
Hvad er det, som du
i virkeligheden vil fortælle mig?
Hvorfor bruger du netop disse ord?
Hvad foregår der i dine tanker lige nu?
Hvordan ser du mig?
Hvem tror du, jeg er?
Og hvordan tror du, at dine ord
påvirker mig?
Jeg forstår dig ikke.
Jeg forstår ikke dine ord.
Jeg forstår ikke, hvad du mener.
Jeg forstår ikke, hvad du vil opnå
med det, du siger.
Men jeg forstår,
at vi er fremmede for hinanden.
Meget fremmede.
Jeg forstår, at du ikke er glad,
for så ville du smile.
Jeg forstår, at du ikke er dybt ulykkelig,
for så ville du græde.
Jeg forstår, at du ikke er ligeglad med mig,
for så ville du vende dig bort.
Og jeg forstår, at du ikke elsker mig,
for så ville du røre ved mig,
og ikke behøve at bruge ord.
Det er højst forvirrende.
Hvad vil du mig?
Hvad er det, du forsøger at sige?
Hvorfor lyder din stemme så kølig
og velovervejet,
at den tilføjer mig smerte?
Den smerte, der kommer af
ikke at kunne forstå,
og derfor føle sig
helt alene.
Ole Bjørn
.
|
|
|
|
