annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15696883
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2383021
Et andet syn 1992443
Åndelig Føde 1527744
Jesu ord 1523947
Galleri
Hammershus
Hvem er online?
1 registreret Arne Thomsen 419 gæster og 200 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: Ord og kommunikation

Du har igen fat i det essentielle, Michael, at sprogets ufuldkommenhed som kommunikationsmiddel beror på, at vi opfatter ordene forskelligt.

Men vi kan også bruge ordene på en anden måde, nemlig til at fremmane et billede, der indeholder de informationer, vi søger at kommunikere. Det er hvad digte gør, og det er derfor jeg har opfordret dig til at begynde at skrive digte, for jeg fornemmer at det måske i højere grad er dit medium.

Her er et digt, jeg skrev i mine unge dage, da hormonstormen rasede og jeg ikke altid kunne forstå omverdenens reaktioner.


Forståelse.

Jeg ser på dine læber.
Jeg hører dine ord.
Jeg oplever dine fagter,
men jeg forstår dig ikke!

Hvad betyder det, du siger?
Hvad er det, som du
i virkeligheden vil fortælle mig?
Hvorfor bruger du netop disse ord?
Hvad foregår der i dine tanker lige nu?
Hvordan ser du mig?
Hvem tror du, jeg er?
Og hvordan tror du, at dine ord
påvirker mig?

Jeg forstår dig ikke.
Jeg forstår ikke dine ord.
Jeg forstår ikke, hvad du mener.
Jeg forstår ikke, hvad du vil opnå
med det, du siger.
Men jeg forstår,
at vi er fremmede for hinanden.
Meget fremmede.

Jeg forstår, at du ikke er glad,
for så ville du smile.
Jeg forstår, at du ikke er dybt ulykkelig,
for så ville du græde.
Jeg forstår, at du ikke er ligeglad med mig,
for så ville du vende dig bort.
Og jeg forstår, at du ikke elsker mig,
for så ville du røre ved mig,
og ikke behøve at bruge ord.

Det er højst forvirrende.
Hvad vil du mig?
Hvad er det, du forsøger at sige?
Hvorfor lyder din stemme så kølig
og velovervejet,
at den tilføjer mig smerte?

Den smerte, der kommer af
ikke at kunne forstå,
og derfor føle sig
helt alene.


Ole Bjørn

.
Seneste indlæg
Min ”religion”
af Hanskrist
26/04/2024 12:57
Kommunikation på Trosfrihed.dk
af Admin
26/04/2024 08:08
Tanker - idéer - visioner.
af Tikka
25/04/2024 21:42
Vigtige præciseringer
af somo
23/04/2024 14:04
Lad os undersøge islam...
af ABC
23/04/2024 11:48
Nyheder fra DR
USA's regering sætter forbud mod mentol..
27/04/2024 00:40
WHO maner til besindighed: Fugleinfluenz..
26/04/2024 21:07
USA's militær skal holde øvelse på Bo..
26/04/2024 16:29
Folketinget foretog ulovlig søgning i m..
26/04/2024 16:14
Hovedvej mellem Viborg og Holstebro spæ..
26/04/2024 15:35
Nyheder fra Religion.dk