|
2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
219
gæster og
61
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Hvor rationelle er vi?
|
Hej Arne,
Jeg gætter, at du er blevet overrasket over den voldsomme irritation, ja næsten vrede, dine indlæg har afstedkommet hos en del debattører.
Både ja og nej. Jeg har mødt Ole Bjørn før på onlinereligion.dk, hvor han simpelthen blev udelukket fra debatten pga. dårlig adfærd. Så ham var jeg i hvert fald ikke overrasket over.
Men der er også nogle problemstillinger, som jeg ved, vækker vrede. Jeg har en ven, der er veganer. Når de "prædiker", f.eks. mod pels, så hænder det, at der kommer mennesker, der bliver fysiske mod dem! F.eks. går ind i dem med cykler og andet og skælder og smælder.
Som jeg hørte en sige: "Når man provokerer folk på samvittigheden...".
Men jeg er alligevel overrasket over, at reaktionen og personangrebe er så øresønderrivende... At det ville gå SÅ vidt!
Derudover ser jeg, at Ole STADIG er efter mig. At min evne til at provokere er SÅ stor...! Nu har jeg heldigvis stillet ham på 'lydløs'. Som min ven på 94 år sagde, inden han døde for kort tid siden: "Vejen til et langt liv er bl.a. at kunne vende det døve øre til og gå sin vej, når folk bliver ondskabsfulde".
For nylig har jeg været på en rejse til et sted, jeg holder meget af, og som betyder meget for mig, sammen med noget familie, der aldrig havde været der før.
Jeg var bange for, at jeg ville snakke for meget, så derfor gav jeg dem et par små hæfter om stedet, som jeg havde udarbejdet.
De viste sig også på et tidspunkt at vække interesse, men alligevel blev jeg meget hurtigt mødt af en irritation næsten på højde med den, du er udsat for, og som mundede ud i, at jeg skulle holde kæft og kun sige noget, når jeg blev spurgt.
Jeg føler sgu med dig. Jeg kan forestille mig, at det ikke har været spor rart.
Og hvad var det så, der gik galt i mit tilfælde?
Jo, hvad hjertet var fuldt af, løb munden over med - til de var ved at brække sig.
Og jeg har stadig svært ved at forstå, hvorfor de ikke havde lyst at høre på mig
Men det var vel, at jeg ville pådutte dem min begejstring.
Når jeg ser forløbet her i debatten for dit vedkommende, ser det for mig ud, som om det er noget lignende, der sker.
Du inspirerer mig virkelig til at se afbalanceret på tingene. Og så hele din måde at gøre det på! Du minder mig faktisk lidt om en af mine venner - det kaldte han mig i hvert fald  : Gerry Spence. Kender du ham?
http://www.gerryspence.com/
Han er en af Amerikas mest vindende advokater. Og hans måde at gøre det på er SÅ inspirerende! Han har bl.a. skrevet bogen, som på dansk hedder "Få ordet i din magt". Og også: "Seven simple steps to personal freedom", hvor han har inkluderet et af mine breve til ham. Om 'aloness'. Jeg skrev det, da jeg var 19 år, og han bad om lov til at inkludere det i sin bog.
Han skriver, at det er vigtigere med en fin hest end med en fin saddel. Sadlen er retorikken - hesten er den personlige udvikling, der driver en. Han taler om troværdighed, at tale med følelserne, at kunne fortælle en historie, at forstå hvad magt egentlig er for noget, og han underviser bl.a. ved at få sine elever til at male og danse, så de kan komme i kontakt med dem selv. Dette gør han - i hvert fald sidst jeg tjekkede - gratis på sin ranch.
Han forsvarer 'den lille mand'.
Nå, men du minder mig lidt om ham i den måde, du kan få mig til at lytte på. Du fortæller en personlig historie, har følelserne med, er åben for mit perspektiv, empatisk, og så er du ikke bange for at gå mod de dominerende (jeg så dit indlæg på den tråd, der vist er startet op for at svine mig til - læser som sagt ikke Oles indlæg mere).
Har du for øvrigt læst nogle af Gerrys bøger, eller har du hørt om ham? Jeg kan varmt anbefale ham!!
Når jeg læser dine indlæg fornemmer jeg hos dig en meget stor begejstring, der meget centrerer omkring, hvad vi kalder kærlighed, og som du så søger at udtrykke på alle de bedste måder, du ka' komme i tanker om.
På grund af din overvældende store begejstring ka' du simpelthen ikke la' være, og i det, du udtrykker, ligger der vel mere eller mindre skjult næsten et krav om, at vi andre skal dele din begejstring.
Jeg tror sgu, at du har ret. Simpelthen!
Det afstedkommer så negative bemærkninger fra andre debattører, og dine efter min mening formiddable evner til at gi' igen - endda ofte særdeles skarpt og rammende - fører jo ikke just frem mod fordragelighed.
Du er jo selvfølgelig i din gode ret til at udtrykke din begejstring - indenfor ytringsfrihedens normale rammer (og som der vist ikke kan være tvivl om, at du overholder) - ligesom andre debattører er i deres samme gode ret til at udtrykke deres irritation - på de samme betingelser (og flere er nok her på kanten af det tilladelige).
Men det er jo ikke en frugtbar vej at gå.
Nej, det indså jeg også. Og jeg burde være stoppet noget hurtigere. Men jeg blev stædigt ved med at svare Ole Bjørn igen, indtil han endelig holdt inde. Nu er han så gået igang igen, men jeg har trukket stregen i sandet.
Jeg burde dog være stoppet noget før. Jeg burde have vist større integritet og tænkt: "Jeg lader mine ord stå og stoler på, at de, der må være interesserede, lytter". Men jeg kunne ikke lade være med det tåbelige hundeslagsmål. Heldigvis var jeg endelig i stand til at sige fra. Jeg håber, at jeg er hurtigere til at overvinde mig selv næste gang, hvis en sådan skulle opstå.
Du har så nu valgt at bremse energien i den voksende vrede ved at afholde dig fra at gi' igen på mange angreb på din person.
Det samme gjorde Ipso Facto for nylig - nok ikke uden en vis gavnlig effekt - så det er nok ikke nogen helt dum beslutning.
Nej, du har ret. Nu må jeg altså tage ved lære! Min ven på 94 fortalte mig det, og nu gør du mig også opmærksom på det - på en ganske tiltalende og 'overtalende' (positivt ment!) måde. Nu må jeg altså fatte det.
Og ingen skal selvfølgelig diktere dig, hvordan du skal udtrykke, hvad du har på hjerte (udover de sædvanlige rammer for ytringsfriheden), men hvis din hensigt er at inspirere dine meddebattører, kunne det måske være værd at overveje måden at gøre det på.
Ja, og da jeg jo netop også vil nå dem, der måtte se med på sidelinien, så nytter det jo heller ikke, at de får billedet af mig som en eller anden slagsbror, der ikke bare kan sige nej til et åndssvagt hundeslagsmål.
Tak for linket!
Venlig hilsen
Thomas
|
|
|
|
