|
1
registreret Arne Thomsen
449
gæster og
163
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Hvor rationelle er vi?
|
Hej Thomas.
Tak for dine venlige ord og for dit filosofi-link.
Jeg gætter, at du er blevet overrasket over den voldsomme irritation, ja næsten vrede, dine indlæg har afstedkommet hos en del debattører.
For nylig har jeg været på en rejse til et sted, jeg holder meget af, og som betyder meget for mig, sammen med noget familie, der aldrig havde været der før.
Jeg var bange for, at jeg ville snakke for meget, så derfor gav jeg dem et par små hæfter om stedet, som jeg havde udarbejdet.
De viste sig også på et tidspunkt at vække interesse, men alligevel blev jeg meget hurtigt mødt af en irritation næsten på højde med den, du er udsat for, og som mundede ud i, at jeg skulle holde kæft og kun sige noget, når jeg blev spurgt.
Da jeg holder meget af familiemedlemmerne, rettede jeg mig efter dem, dog uden tigtig at forstå, og det endte så med alligevel at gå godt.
Og hvad var det så, der gik galt i mit tilfælde?
Jo, hvad hjertet var fuldt af, løb munden over med - til de var ved at brække sig.
Og jeg har stadig svært ved at forstå, hvorfor de ikke havde lyst at høre på mig 
Men det var vel, at jeg ville pådutte dem min begejstring.
Når jeg ser forløbet her i debatten for dit vedkommende, ser det for mig ud, som om det er noget lignende, der sker.
Når jeg læser dine indlæg fornemmer jeg hos dig en meget stor begejstring, der meget centrerer omkring, hvad vi kalder kærlighed, og som du så søger at udtrykke på alle de bedste måder, du ka' komme i tanker om.
På grund af din overvældende store begejstring ka' du simpelthen ikke la' være, og i det, du udtrykker, ligger der vel mere eller mindre skjult næsten et krav om, at vi andre skal dele din begejstring.
Det afstedkommer så negative bemærkninger fra andre debattører, og dine efter min mening formiddable evner til at gi' igen - endda ofte særdeles skarpt og rammende - fører jo ikke just frem mod fordragelighed.
Du er jo selvfølgelig i din gode ret til at udtrykke din begejstring - indenfor ytringsfrihedens normale rammer (og som der vist ikke kan være tvivl om, at du overholder) - ligesom andre debattører er i deres samme gode ret til at udtrykke deres irritation - på de samme betingelser (og flere er nok her på kanten af det tilladelige).
Men det er jo ikke en frugtbar vej at gå.
Du har så nu valgt at bremse energien i den voksende vrede ved at afholde dig fra at gi' igen på mange angreb på din person.
Det samme gjorde Ipso Facto for nylig - nok ikke uden en vis gavnlig effekt - så det er nok ikke nogen helt dum beslutning.
Og ingen skal selvfølgelig diktere dig, hvordan du skal udtrykke, hvad du har på hjerte (udover de sædvanlige rammer for ytringsfriheden), men hvis din hensigt er at inspirere dine meddebattører, kunne det måske være værd at overveje måden at gøre det på.
Den slags er der selvfølgelig ikke plads til i den første begejstrings rus, som jeg fornemmer, du befinder dig i (og bli'r du skældt meget ud, er martyrrollen jo fristende), men med tiden kunne det vel godt tænkes rimeligt at overveje ydtryksmåden og dens virkning på dem, der læser, hvad du skriver.
Det er nok lidt for nemt for mig, at skrive dét her, for jeg er jo også - på min måde - "besat af kærligheden".
Det minder mig om den berømte rusiske Ikón af Andrej Rublov, der havde fået til opgave at visualisere munken Sergeis bøn - midt i den tids rygende ruiner, drab, tortur og plyndringer - bønnen for at kærligheden mellem Faderen, Sønnen og Helligånden, den guddommelige kærlighed, og tillige den gensidige kærlighed Gud og mennesker imellem, også måtte bringe kærlighed mennesker imellem.
Ikónen har dog mange tydninger.
En er direkte tilgængelig på nettet:
http://www.levendevand.dk/index.php?id=76
M.v.h. Arne.
|
|
|
|
