|
2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
142
gæster og
253
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: VERDENS TILSTAND. # 3.
|
For ca. 2400 år siden tænkte en græker ved navn Demokrit sig ned i mikrokosmos. Han forstillede sig, at hvis man blev ved med at dele en klump af et eller andet i to dele, så måtte man til sidst nå en grænse, hvor det ikke var muligt at dele den mere, og denne mindste del kaldte han atomos. Derefter byggede han i tankerne verden op igen af disse byggesten. At stofferne var forskellige, og nogle var faste, andre flydende og andre igen luftformige forklarede han ved, at der var forskellige faconer på atomerne, så nogle af dem hang bedre fast i hinanden end andre.
Ikke så ringe tænkt af en oldtidfilosof, men i dag ved vi jo, at denne forklaring ikke holder stik, for den baserer sig på hverdagsiagttagelser om naturlovenes opførsel i mesokosmos. I mikrokosmos har naturlovene andre egenskaber, end dem vi iagttager til daglig. Vi oplever, at i naturen er tyngdekraften den stærkeste kraft, og det er den tilsyneladende også i makrokosmos, men i mikrokosmos er det den svageste af de fire fundamentale kræfter.
Denne første besynderlighed giver anledning til at se lidt nærmere på, hvad naturlove egentlig er. Vi kalder dem love, men de adskiller sig fra juridiske love ved, at de ikke kan brydes. I realiteten kan man definere dem som; Den til enhver tid mest brugbare forklaring vi kan give på en sammenhæng i observerede fænomener.
Det kan lyde lidt kringlet, men det er i virkeligheden meget simpelt. Det er ikke naturen men os mennesker, der ikke tillader at naturlovene brydes. Vi ønsker noget fast at holde os til, så når vi ser en ballon trodse tyngdeloven, må vi enten forklare, at det er tyngdekraften, der får ballonen til at stige tilvejrs, eller også kassere vores formulering af loven som utilstrækkelig.
Sålænge vore naturlove holder, anser vi dem almindeligvis for gældende overalt i universet. De færreste udenfor forskerkredse gør sig derfor klart, at naturlove ligesom juridiske love er menneskeskabte, og at de ligesom juridiske love kun gælder i et suverænitetsområde. Præcis som danske love ikke gælder i Saudiarabien, og sharialovene ikke står over dansk lov, så gælder de almindelige naturlove ikke i mikro- og makrokosmos.
Det var dette chok, der mødte forskerne med fremkomsten af relativitionsteorierne og kvanteteorien inklusive teoriernes fædre selv. ”Naturlovene” viste sig kun at være "lokale". Både mikrokosmos og makrokosmos ”anerkendte” ikke vore hidtidige forklaringer, men fulgte andre love. Hvad værre var, disse love viste sig at stride imod enhver almindelig fornuft, der kunne udtrykkes i ord og traditionel klassisk logik.
Det eneste positive ved denne opdagelse var, at der stadig syntes at være en vis sammenhæng i fænomenerne, at de altså ligesom i mesokosmos fulgte faste love, og disse love gik man så i gang med at finde brugbare formuleringer af. Det er dette arbejde, som Bohr definerede som fysikkens egentlige opgave. Men det står allerede klart, at vores opfattelsesevne og fornuft aldrig vil række til en komplet forståelse af universet, kun til symbolske forklaringer på sammenhængen i de fænomener, vi kan registrere.
Det må efterhånden være gået op for mange, at hver gang vi mennesker mener at have fundet en ”sandhed”, så viser erfaringen, at vi senere finder en bagvedliggende sandhed, eller med andre ord, alle vore ”sandheder” er midlertidige. Det er denne erkendelse, der får mennesket til at søge videre, og bringer os nye skridt frem i forståelse af verden og os selv, hvorimod de, som mener, at de har fundet SANDHEDEN, hvadenten de postulerer den at være af religiøs, filosofisk eller begrebslogisk natur, er gået uhjælpeligt i stå i deres erkendelsesmæssige udvikling.
Men for de læsere, der gerne vil følge forskningen frem til frontlinien, tilbyder jeg en række guidede ture. Den første tur går ned i mikrokosmos eventyrlige verden, som får Alice’s Wonderland til at fremstå som noget ordinært. Turen starter ved molekyleniveau i indlæg # 4 og ender i en 11-dimensional verden. Forståelse er ikke nødvendig, for turen handler om at se og opleve.
Jeg vil derfor bede deltagerne om at parkere unødig åndelig baggage i garderoben, herunder især fornuften. Den får vi ingen brug for på turen.
Mvh
Ole Bjørn ;)
|
|
|
|
