|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: At være "troende"
|
Simon skriver til mig:
Det er idet hele taget din kritik af (natur)videnskaberne der er komplet forfejlet, fordi du kritiserer videnskaber for fordringer de slet ikke har.
Jeg kritiserer jo netop ikke naturvidenskaberne - tværtimod - men jeg påpeger de begrænsninger, som Simon jo også her (ligesom Aristoteles o.m.a) erkender, at naturvidenskaberne har.
M.a.o. vi kan ikke nøjes med at støtte os til dem alene.
Ligeledes kører Simon fortsat frem med:
Du er så at sige noget forvirret, og ved ikke helt hvilke midler du skal bringe i anvendelse for at fastholde de gamle værdisyn som ligger til grund for et livssyn du godt kan lide ;).
Men vore problemer, skyldes altså ikke videnskaberne Arne, hvorfor selve grunden til at du oplever problemer med at forklare meningen med livet ved et sentimentalt religiøst livssyn, fremdeles må skyldes en realitetssans der som en anden libido sidder på din ene skulder og hvisker dig i øret. Diskrepansen er tydelig gennem forvirringen din.
Dét, der virkelig fascinerer mig, er jo alt det, vi ikke ved og ikke forstår - først og fremmest dét, at vi oplever, at verden (og vi selv) eksisterer!
Det gør mig så sandelig ikke sur - tværtimod - det fylder mig med begejstring - og kærlighed til livet  
Og mere "mening" behøver jeg ikke - men det synes at ligge udenfor Simons fatteevne 
Dertil kommer, at jeg beundrer den ydmyghed, der markeres i dette Einstein-citat:
My religion consists of a humble admiration of the illimitable superior spirit who reveals himself in the slight details we are able to perceive with our frail and feeble mind.
Albert Einstein
Min religion består af en ydmyg beundring af den ubegrænsede overordnede ånd som åbenbarer sig selv i de spinkle detaljer vi er i stand til at opfatte med vores svage og matte sind.
Arne
|
|
|
|
