|
0
registrerede
133
gæster og
25
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: At være "troende"
|
”Selvfølgelig forstår jeg - som vel stort set alle - "pointen med viden og videnskab", og den har jeg da ingen anledning til ikke at anerkende og beundre”.
- Og hvordan kommer så denne ”beundring” til udtryk: ved at overføre forventninger du stiller religiøs overtro på videnskaber – var det du tænkte, var udslagsgivende for din forståelse for videnskabelige arbejdsmetoder og deres hensigter?
I årevis har vi set dig blande religion og videnskab sammen. Du har stort set ikke snakket om andet end hvad du forestillede dig menneskeheden aldrig vil kunne vide noget om, og dette i lyset af din egen fortabelse overfor en religiøs symbolik og mystifisme, nøjagtig som om disse uens forhold var ligeværdige alternativer til beskrivelse af virkeligheden omk. os.
Du havde da vel ikke forestillet dig dét ku’ betragtes som en nøgtern tillidserklæring på videnskabers vegne, ja et udslag af nøgtern refleksion på vegne af selve menneskehedens erkendeevne? ;)
”Men at nøjes med dét alene i sin tilværelse, det er for mig at se et uhyrligt fattigt liv”
- Dette handler udelukkende om, hvordan og med hvilke metoder vi bedst beskriver verden, ikke om alt muligt andet. Da slet ikke hva’ du ka’ føle for dit og dat – alle mennesker har følelser Arne, det er bare ikke interessant i denne forbindelse.
Hertil har jeg et utal af gange skr. til dig, at du slet ikke kan føle dig frem til sandheden: du kan ikke beskrive noget med dine følelser, hvorimod dine følelser ka' forvitte ka forvirre det du vil beskrive; noget andet er at reflektere over følelsers årsagsforhold.
Du har i utallige tråde søgt at sidestille tro og viden som ligeværdige alternativer, hvilket bare ikke er tilfældet. Og ’troende’ – som indlysende må forstås som religiøse troende – danner akkurat livssyn på et grundlag af manglende viden, hvilket er et rigtig dårligt udgangspunkt at antage noget om eksempelvis verden udfra, hvorfor religioners verdensbilleder altså er så mangelfulde, at de bliver dårlige beskrivelser som egentlig er verden selv uvedkomne.
Dette er kernen i ateisters (og agnostikeres!) afvisning af religioners verdensbilleder: de er unyttige og mangelfulde beskrivelser af verden såvel som mennesket. Alligevel sidder du fortfarende her på debatten og skriver nøjagtig det samme i et utal af tråde, uden overhovedet at tilføre ny information. Til dette har flere end jeg spurgt dig hvad meningen er, men den ka’ du altså ikke knække for os, er det sådan? ;)
Når du skr. ,,men at nøjes med dét alene i sin tilværelse, det er for mig at se et uhyrligt fattigt liv”, da indikerer du endnu en trosanskuelse for os, nemlig troen på idéen om, at mennesker der som jeg fastholder viden som fundament for livssynsanskuelser, skulle stå i mangel på ”noget” du indiskutabelt selv måtte være er i besiddelse af. Og nu blir det sjovt!, for ku’ du ikke præcisere for mig, hvad det ér for en rigdom du her tænker på, og sandsynligvis i form af egenskaber – men det sku’ vel ikke være det lille træstykke med de små religiøse symboler på, med hvilket du forklarer meningen med dit liv, Arne? ;)
”Så hævder Simon (løgnagtigt), at jeg "tilbeder" sådanne forstillinger. Det kan vist bedst betegnes som værende "urent trav" - mildt sagt”
- Tja, i lyset af dig som ”agnostikeren” der åbenlyst tilbeder artefakter med religiøse symboler, og ligefrem fremhæver troen som et værdifuldt arbejdsredskab i relation til rigtige videnskaber, da må ’tilbedelsen’ vist anerkendes som korrekt anvendt begreb om din syssel dér.
God weekend, Arne – og ta’ endelig mig o.a. ateister med i aftenbønnen; du ved, man ska’ dele hva’ man har med dem som mangler...du bette mystiker! ;)
mvh
Simon
|
|
|
|
