|
3
registrerede Hanskrist, Arne Thomsen
,(1 usynlig),
187
gæster og
212
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: OM MISSIONÆRER, REFORMATORER og andet godtfolk.
|
Kære Arne.
I oldtiden var filosofi og videnskab nært knyttet sammen. I vore dage er videnskaben blevet så specialiseret og kompliceret, at filosofferne ikke længere kan følge med, så de har i stedet kastet sig over sproglig logik, religion og moral m.m.
Naturfilosofien er fortsat knyttet til videnskaben, men den dyrkes mest af forskerne selv. Einstein og Bohr er også store naturfilosoffer, men grundlaget for deres filosofi er altså ikke humaniora men videnskab.
Videnskabsteori er en mellemting, hvor enkelte filosoffer med videnskabelig indsigt søger at tilvejebringe et sprogligt logisk grundlag til forklaring af videnskabens funktion. Karl Popper er en af de mest kendte med sit falsifikationsprincip, som er mere eller mindre passé i dag, hvor de videnskabelige teorier har bevæget sig ud over det muligt observerbare.
Thomas Kuhn er lige så kendt. Hans paradigme-teori pillede en hel del af glansen af Popper, Men den virkelig interessante er "kætteren" Paul Feyerabend, som med sin bog "Imod metodetvang" agiterer for, at alle begrænsninger bør fjernes fra videnskaben, både paradigmer, metodik, krav om falsificerbarhed og andre beviskrav. Han påpeger, at alle store fremskridt i naturvidenskaben er skabt af folk, der gav fanden i de vedtagne regler og konventioner. De valgte selv deres emne og metode.
Matematik er selvfølgelig også et sprog, ligesom kropssprog, mimik, gestus, binære koder, dufte og alle andre symboler, der anvendes i kommunikation mellem levende væsener eller maskiner, men som alle sprog har det sine egne regler og sin egen logik, som ikke behøver at følge sproglig logik. Det er kvanteteorien et godt eksempel på, og derfor var den svær at forstå, da den kom frem.
Det er den ikke idag, og Bohrs berømte svimmelhedscitat bruges kun af lægfolk, der ikke kan forstå den. Fysikere bliver ikke svimle over dens særprægede logik, for vi har forlængst vænnet os til langt større besynderligheder i kvanteverdenen end de første overraskelser.
Det eneste sproglige grundlag for naturvidenskab består i, at for at forstå dens matematiske sprog, må matematikken kunne reduceres (forklares) i simpelt dagligsprog, som forstås af enhver, fordi det bygger på erfaringer om virkeligheden, som alle mennesker har.
Mvh
Ole Bjørn ;)
.
|
|
|
|
