|
2
registrerede Arne Thomsen, ABC
439
gæster og
153
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Kildekritik, et overset begreb.
|
Bamse skriver:
Årsagen til, at man er i konflikt med sine omgivelser skal findes i en selv. Det er aldrig verdens skyld, for den er som den er, og altid har været. Denne opfattelse (og kun denne) deler jeg med EKIM folkene og med den moderne kognitive psykologi. Hvis ikke man er i stand til at udøve selvkritik, og tage andres kritik som en hjælp til selvkritik, så vil man aldrig lære at udsende de rigtige signaler og opnå et harmonisk forhold til verden.
"Årsagen til, at man er i konflikt med sine omgivelser skal findes i en selv".
Det kan være det, men er det sjældent. Kapitalistisk udbytning og totalitære styrer og undertrykkelse af basale menneskerettigheder gør at sunde stærke individer kommer i konflikt med omgivelserne.
Vender vi os imod mere frie og demokratiske samfund, så har konflikterne som oftest rod i konkrete miljøforhold, fx under opvæksten eller arbejdsforhold eller det ægteskabelige familiære traditionelle arrangement.
At være i konflikt med sine omgivelser er ofte et sundhedstegn og kan være lykkebefordrende, befordrende for et lykkeligt liv, man bliver bestemt ikke lykkelig af servil kujonagtig adfærd hvor man falder i med tapetet, eller hvor man altid går i rette med sig selv, bebrejder sig selv og gir sig selv skylden.
Kognitiv psykologi er ej heller ukritisk psykologi der altid og i enhver henseende giver individet skylden (hvor man søger årsagerne i individet selv), men kognitiv psykologi råder over en metode, som iøvrigt al anden psykologi også råder over, hvor man lærer at bruge sin tænkning, lærer tænkningens (den bevidste tænknings) indflydelse på ens humør og velbefindende, mentalhygiejne. Altså ved at lære og opdage muligheden for at tænke anderledes, ændre sit tankesæt, da kan man få det bedre med sig selv (enten komme i bedre harmoni med sig selv eller bruge sig selv mere dynamisk konstruktiv kreativ i sin daglige gøremål). Men dette er ikke en opfordring til at være ukritisk og sige at det altid er ens egen skyld, og aldrig kan være "verden" eller omgivelsernes skyld, det er her bamse og ekim går galt i byen.
At du er intrigant din bamse skvat af en pave til bjørn, ved vi alle, ja du har aldrig ren mel i posen og i øjeblikket er det mig der står for tur (det lyser ud af alt du skriver og foretager dig). Du er trættende og en irriterende størrelse at have på en debat, og dette er lidt synd, for du har så mange gode kvaliteter at bidrage med. Der er kun en måde at kunne holde det her ud, at være på en debatside med dig, uden at føle sig omklamret af dig og intimideret af dig, og det er at alle deltagere tør sætte sig op imod dig, men alt for få tør dette (hvorfor der ikke er højt til loftet på trosfrihed, her er ingen frihed mellem debattørerne). Trosfriheds redning er HansKrist, arne og michael der ikke er bange for dig og ikke lader sig kue af dig (thomas er her desværre ikke mere, men han var ej heller bange for dig).
Det er bare rystende du ikke selv kan se det og bliver klogere bamse.
Din missionær virksomhed er den værste af alle her på stedet, ingen tør på grund af dig (og simone) drøfte noget længere, af fare for jeres personforfølgelse folk, smædekampagne og miskreditering folk, hvor I slet ikke debatterer sagligt og tekstnært, men blot overfalder personen.
om din (og simones) utålelige missionærvirksomhed skriver Edgar Morin:
De store rationalistiske og endda videnskabelige grunddoktriner (fx determinisme, materialisme og formalisme) bliver til Mester-Ord, der i sig fortætter al Mening og Sandhed. Herved opnår man en magisk tilegnelse af det Virkelige og bliver indehaver af det højeste Ords mytologiske Dyder. Selve Fornuften og Videnskaben bliver myter eftersom de bliver højere Enheder, der påtager sig Menneskehedens Frelse.
Iøvrigt også her Zizek's kritik af Dawkins befinder sig.
Debatten på trosfrihed er knuget og mangler spontanitet og bevægelsesfrihed, men ingen tør med bamse og simone på stedet. Hvordan skulle det her bliver et levende sted hvor vi virkelig tør mødet og dialogen om vore spirituelle (åndelige sjælelige og bevidsthedsmæssige) erfaringer eller om vores kvalitative indre livserfaringer, følelser og affektive emotionelle ekstatiske (overskudsagtige) vitale og mod på livet forhold. Ikke fordi jeg er modstander af kritik, men jeg er modstander af at gå alene efter manden, personen, og overhovedet ikke drøfte tekstnært hvad folk skriver. Mens vi her holder hinanden i skak, hæmmer hinanden her på stedet, gør den moderne hjernevidenskab dag for dag store fremskridt så vidt de forhold jeg efterlyser en mere højt til loftet og fri (læs: utvungen) debat desangående.
Jeg vil opfordre alle her på stedet til ikke at være bange for bjørnen og simone, eneste måde at komme denne mobnings terrorisme (konstangte intimidering folk) på stedet til livs, hvor de to herrer alene går efter manden, personen, og udsætter dem for en latterliggørelse som ingen steder hører hjemme. Det er en debatside det her, og der forholder man sig tekstnært til det folk skriver, man begynder ikke alene en heksejagt og en personforfølgelse folk, men vi drøfter det skrevne ord med hinanden, de fremførte synspunkter.
mange kærlige hilsner HansKrist.
|
|
|
|
