|
0
registrerede
312
gæster og
48
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: Kildekritik, et overset begreb.
|
Fra skriftsproget blev opfundet har det været omgivet af en magisk aura. Analfabeter havde svært ved at forstå, at noget krimskrams på et bambusblad eller en lertavle kunne indeholde budskaber og love. Det måtte helt sikkert være noget, som guderne var indblandet i.
Overtroen eksisterer fortsat. Adskillige religioner skriver besværgelser på papir, og kommer dem i amuletter til at bære eller sætte på døre eller komme i bedemøller o.s.v. men selv om de fleste kan læse i civiliserede samfund, så finder vi stadig reminiscenser af den gamle overtro i moderne menneskers indstilling til skriftlige fremstillinger. Det er ikke ualmindeligt at høre argumentet; "Jeg har selv læst det (her eller der)" fremført som dokumentation for, at så må det være sandt.
Men kan vi stole på, at hvad vi læser, er sandt? Selvfølgelig ikke, for det fortæller os hverken om intentionerne hos forfatteren, om påstandenes gyldighed, om modargumenter eller om vi har opfattet teksten korrekt. Enhver tekst er derfor i princippet upålidelig, uanset om den optræder i et helligt skrift eller i et anerkendt videnskabeligt tidsskrift. Den får først sandhedsværdi, når man har undersøgt baggrunden for teksten, dens oprindelse, dens formål, påstandenes rigtighed og analyseret dens tekstmæssige form. 5 hurdler man skal over, før man kan afgøre, om teksten er til at stole på.
Det er det, som man samler under det fælles begreb, kildekritik, og det er en sørgelig mangel hos de fleste læsere, måske med undtagelse af sprogforskere og videnskabsmænd. De ved nemlig, at der skal mange enslydende bekræftelser til, før man kan anse en påstand for bevist.
Alene tekstanalyse er et omfattende og kompliceret fag, som meget få behersker. Tekster deles almindeligvis op i 7 forskellige typer, som hver kræver forskellige analysemetoder, med flere trin i analysen. Det kan man ikke kræve at mennesker uden specialuddannelse i tekstanalyse skal beherske, men mindre kan også gøre det.
Med internettet er det muligt for enhver at undersøge, om påstande har været fremsat før og af hvem, at få et indtryk af forfatterens agenda gennem hans biografi og andre tekster, at læse teksten på originalsproget, at læse kritikeres modargumenter og desuden vurdere tekstens klarhed i relation til vort fælles dagligsprog. Det tåget sagte er det tåget tænkte, og det er et yndet trick at anvende en masse fremmedord og fagudtryk for at give indtryk af stor viden. Det skal man ikke lade sig narre af. Det gør kun distanceblændere for at skjule, at deres viden er mangelfuld. Fagord hører kun hjemme i faglige fora, hvor der hersker enighed om deres betydning.
Hvis man har lært disse enkle regler, vil det meste propaganda og missionsvirksomhed prelle fuldstændigt af på en, og vil kun appellere til ens humoristiske sans. Det er det bedste udgangspunkt for at danne sig en selvstændig mening og møde verden med et åbent men kritisk sind.
Der findes ingen absolutte sandheder, så der kan og bør sættes spørgsmålstegn ved alle argumenter.
Det gælder også dette indlæg.  Tænk selv!
Mvh
Ole Bjørn :o)
|
|
|
|
