|
0
registrerede
205
gæster og
93
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Menneskets ulidelige snæversyn.
|
Lige i forbifarten.
Du skriver michael:
Nuet er det evigt værende.
NB! Til HansKrist: Hvad har Gud og de to ateister til fælles?
Svar: De tror ikke på noget som helst
Der findes ikke et værende, der enten er et højeste værende eller et evigt værende. Hvorfor Tillich erklærer sig enig med ateisterne, og de ateistiske eksistentialistiske tænkere, fx Heidegger og Sartre med flere andre,, lige i dette spørgsmål og Tillich som du jo er ekspert i michael, han afviser din ide (om noget evigt værende) og han analyserer og forstår "Nu'et" som en begivenhed set under tidslighedens dimension (her kommer Heidegger's Værens begreb først i spil (meget sigende er titlen også Væren og Tid)) med særligt hensyn til tidens fylde (Kairos), ud fra vores dimension tidsslighed og historiskhed, historicitet, og konkrete eksistens som er endelig eksistens og dermed fyldt med frihed og skæbne (1)*, altså under hans begreb om Kairos, vores vertikalitet (tidens vertikale eller historiske dimension over vores liv og dets indflydelse på det værende, nuet), som nøjagtig også Heidegger gør, hvem Tillich var stærkt påvirket af. Iøvrigt også derfor at bjørn, bamsefars ide om at kristendommen er afledt af buddhismen er totalt misvisende, Jesus levede i en jødisk historisk kontekst, hvor Tiden spillede den helt afgørende rolle overfor det kosmiske og naturlige og ind i vores naturlighed, det værende, noget der ikke findes spor af i buddhismen, findes slet ikke som et tema, en levende diskurs.
Fortsæt endelig jeres pludren, du er jo en stor filosof, og værd at lytte på som bamse siger, hvorimod jeg er et vrøvlehovede og uden betydning, og fyldt med hjernespind, tankespind, der ikke relaterer sig til virkeligheden. Så venligst hvis I ikke går ind i en tekstnær kritik, så se bort fra mine indlæg, men ihvertfald kan jeg se at min debat aktivitet har nyttet noget gennem årene,, selv du michael har pga min kritik hele tiden ændret synspunkter i et forsøg på at ta højde for mine indsigelser.
Du er en gemen tyveknægt michael (på den måde har du siddet på nakken af mig på en anden måde end simone har gjort det),, og du hugger mine begreber konstant, og mine gennem årene fremførte synspunkter, men heldigvis forstår du dem ikke (så der er da lidt retfærdighed til i verden). Og netop Damaskus begivenheden, som den Kairos Kristus begivenhed den er ind i historien, har du netop i henhold til Tillich totalt misforstået, der er intet vertikalt, der er ingen tidsdimensions forståelse over din tænkning, du havner konstant i noget sanseligt alene hvor de subcorticale forhold overhovedet ikke rammer neocortex, vores erkendelsesapparat og din "nu mystik" er for Tillich at se under subjekt objekt niveauet, hvor du slet ikke kan redegøre for fornuften og dens strukturer, eller "ego-self- world" -strukturen der altid uløseligt er knyttet sammen, sammenfiltret.
Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.
subjekt og objekt falder ikke sammen som hos dig, det er supra og ikke under dette niveau, fornuftens eller egoets niveau.
(1)*:
Tillichs begreb essentialisation, eller essentialization (hentet fra Schelling (neologisme af essens og eksistens)) skal netop ikke forstås i platonsk eller indisk forstand som en tings overgang til dens oprindelige tilstand af essentialitet eller potentialitet, idet en sådan forståelse ville indebære, at det, der var virkeligt under eksistens vilkår, ville forsvinde med essentialisationen. Nej, essentialisation indeholder også et historisk element forstået på den måde, at det nye, der bliver aktualiseret under eksistensens vilkår, føjer noget virkeligt nyt til det essentielle. Det positive, der skabes i eksistensen, forenes i essentialisationen med det essentielle og frembringer det absolut nye, den "Ny Væren" eller den "Ny Skabelse" (Paulus: den ny skabelse i og med og ved begivenheden Kristus ind i verden).
Dog er vi ikke med Tillich lige så langt fremme som Sartre der siger at eksistensen kommer før essensen; men i begrebet essentialization er der taget højde for sandheden, eller det rigtige, i Sartre's udsagn.
Således om formerne ontogenetisk a priori og fylogenetisk a posteri; er Kants a priori en evolutionær a posteri.
Her kan man virkelig se det holografiske træk ved integrationen af den bio-fysiske-kosmiske organisation i hvirveldyrenes, pattedyrenes, primaternes og til slut menneskenes erkendelsesapparat. Dette erkendelsesapparat etbablerer sig altså i verden ved på sin helt specielle måde at genopbygge verden i sig. Dethar frembragt sin egen orden og sin egen organisation ved at integrere/omforme den i omgivelserne og i større sammenhæng i kosmos' iboende orden og organisation.
Vi er ved det mikrokosmiske princip, "jeg er i verden som er i mig". Og kunne med Jesper Hoffmeyer tale om Naturen i hovedet og ja vica versa, hovedet/hjernen i naturen. Eller Ånden - Hjernen er i verden, som verden er i Ånden - Hjernen (iøvrigt det jeg drøfter med arne for tiden). Pga at jeg havde en fremragende international anerkenddt genetiker til at undervise på medicinstudiet begyndte jeg at interessere mig for ontogensens forhold til fylogenesen, også i relation til genetik og fosterudvikling, denne min interesse har jeg nu udstrakt til også at omfatte en antropologisk erkendelsesteori.
Hvis dit Nu overhovedet skal give mening michael, må du droppe ideen om det evigt værende der meddeler sig (dermed er vores eksistens og historien uden nogen mening og egoet noget ondt) og begynde at forstå essentializations begrebet og Tillichs forståelse af Nu'et som set under vores historicitet og tidsdimensionen, altså den dynamiske eskatologiske Kairos historiske forståelse. Her finder vi i vore dage fx Badiou som en fremragende politisk tænker. Og det er da også det får ham til at sige at det vores moderne samfund mangler er en politisk Paulus figur.
Jeg har lidt ping pong fra tid til anden med en underviser på CBS, Copenhagen Business School, om de her forhold. Vedkommende følger jeg med interesse, da biosemiotiske forhold er med inde over.
|
|
|
|
