|
0
registrerede
242
gæster og
25
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Michael
Emne: Re: Menneskets ulidelige snæversyn.
|
Jeg tror nu, at du hurtigt vil blive skuffet over mig, Ole Bjørn.
Medmindre man er slave og derfor kender friheden før man blev gjort til slave, er der intet der tyder på at den bundne nogensinde skulle opfatte sig selv som værende bundet.
Tværtimod er vi alle blevet opdraget til at tænke på en bestemt måde. Vi forstår ikke hvad tanken er og derfor kan vi pludselig møde en anden med en helt anden tanke, skabt fra en helt anden baggrund.
Det er forunderligt at betragte hvordan disse forskellige tanker hver især er selvopfyldende.
Muslimen lever i sin egen begrebsverden og opfatter den som fuldstændig sand, ligesom den kristne lever i sin egen begrebsverden som fuldstændig sand.
Dette gør de fordi vi selvfølgelig alle er en del af vores egen begrebsverden. Et resultat af den og en del af den.
Dette er vores verden i dag. En uendelig diskussion på tankens, intellektets præmisser og derfor hersker der total uvidenhed allevegne.
Det bundne menneske er ikke klar over at det er bundet ligesom det dumme menneske ikke selv er klar over at det er dumt.
Men bundethed og dumhed er død og livet er ikke død.
Ligesom den lille anemone brød gennem cementen bryder livet konstant igennem dødens mørke.
jeg kan ikke tale på andres vegne så jeg vil tale på mine egene:
Her i dødens mørke mærker jeg en stigende utilfredshed. Jeg fortolker den ikke og prøver ikke umiddelbart at forstå den. Det ville blot putte den ind i de gamle rammer - den evige fortsættelse.
Denne utilfredshed er livets lys. I stedet for, at fortolke det og dræbe det, vil jeg blot lytte til det for at forstå hvad det fortæller mig.
Det er ikke så svært, som det lyder. Hvis man er fuldstændig stille og blot lytter så fortæller utilfredsheden sin historie.
man bør lytte til sig selv og forstå sig selv - før man henvender sig til andre.
Og så hjælpe dem til iogså selv at forstå sig selv.:)
|
|
|
|
