|
1
registreret
(1 usynlig),
330
gæster og
25
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Michael
Emne: Re: Menneskets ulidelige snæversyn.
|
Hej Ole Bjørn
Jeg er ked af, at jeg har givet dig det indtryk, at jeg ikke lytter. Eftersom jeg mener, at det, at se og lytte er det vigtigste af alt, så lytter jeg selvfølgelig også selv.
At lytte er en handling i sig selv, som omverdenen ikke umiddelbart kan se, men ens opfattelse bevæger sig og forandrer sig konstant mens man lytter og ser.
I stedet for at beskrive det som, at man konstant skifter mening eller udvikler sig, vil jeg hellere beskrive det som, at den kloge aldrig danner sig en fast mening om noget men blot lytter og ser for at forstå.
Lignelsen om elefanten er god og viser hvordan vi alle opfatter virkeligheden udfra vores begrænsede synspunkt.
Ser man dette har man allerede løftet sig ud over sin egen begrænsning.
Man er derfor ikke længere trælbundet af en bestemt opfattelse, men kan pludselig bevæge sig frit.
Det forunderlige når man engang har fattet hvad sandhed er, er at man ikke længere er bundet af sit ego. Det er dette lille forfængelige selv, som er årsag til det meste uvidenhed i verden.
Tænk dig en mand som i 25 år utrætteligt har forfulgt og underbygget en bestemt teori. Pludselig en dag går det op for ham, at hans teori er fuldstændig forkert.
Med et snuptag vikler han denne teori af sig og følger det nye spor han har opdaget.
Le ikke. Historien er fyldt med historier om det modsatte, tænk bare på Kennewick manden.
jeg kan ikke kræve, at nogen lytter ligesom jeg heller ikke kan foregribe hvad de vil høre og se hvis de kunne lære at være stille.
Men jeg gider ikke tale med mennesker der konstant citerer hvad andre har sagt. Jeg vil hellere lytte til mennesker der danner sig deres egen mening udfra et ærligt forsøg på at leve og forstå deres eget liv.
Ingen af os kan leve alle de liv som er mulige. Ingen af os kan opleve alle oplevelser. Derfor kan vi altid lære af hinanden og tale sammen. Men om vores egen forståelse - ikke hvad andre har sagt.
Hvis alle de nævnte personer i din lille lignelse nogensinde opdagede, at de havde fat i hver deres del af en elefant, så er jeg sikker på at det var fordi de begyndte at kommunikere og tale og lytte til hinanden. 
|
|
|
|
