0
registrerede
416
gæster og
41
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Skabelsen - videnskabeligt set.
|
"Aristoteles metafysik er ikke gældende i dag, og heller ikke hans tro på de græske guder. Men hans logiske regler holder stadig".
- Spændende at forestille sig hvordan han ville ha' udtrykt livs- og natursynet sit her i det 21-århundrede. Jeg er slemt bange for at Aristoteles allerede i antikken var håbløst forud for Arne i det 21-århundrede. Allerede dengang indså han problemet med lignelser/anekdoter som forklaring, fordi den slags altid er tilpasset sligt, at ligelser undviger temaet der skulle ha' været en central del af forklaringen - derfor udviklingen af mere præcise metoder og logisk konsistente beskrivelser m.m.
Et sprogregime bestående af søde små anekdoters eufemismer fra en tids apologeter, ka' være berettet nok så skabagtig ud i kunstarter. Som naturforklaring træder det kunstige én i øjnene, og det viser mere om et behov for at stimulere håb som et værn imod en frygt, men ikke noget om en viden om selve naturen.
Kreationismen i Arnes synsvinkler viser grundlæggende mere om alletiders bekvemmelige troende, hvor en almenmenneskelig indlevelsesevne hæves til skyerne som var den noget ganske særligt: først lanceres påstanden om en guddommelig eksistens. Derefter tildeles samme "eksistens" den egenskab, at den ikke kan påvises. Privat ville Aristoteles ha' kaldt dette ren cirkelargumentation, sikkert Arne for cirklen selv. Tillige ville han sikkert ha' stor forståelse for det psykologiske behov for de amourøse tankebilleder, hvorfra Arne jo ska' ha' tilpasset Noahs Ark dyr, mennesker o.a. bassegrise; husk vel på at troen på gud(erne) jo er blevet en defaultværdi..;)
mvh & govældig morn'.. Simon
|
|
|
|