|
0
registrerede
348
gæster og
27
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: UVIDENHEDENS GUD
|
Det udtryk, Uvidenhedens Gud, var der vist en eller anden, der brugte for nylig - og det var nok hånligt ment.
Men manden (m/k) har jo ret. Vi mennesker befinder os i en ydmygende situation. Vi ka' ikke finde ud af, hva' det hele er for noget 
Eksistentialisten finder trøst i at fokusere på menneskets individuelle frie vilje, naturvidenskabs-mennesket finder trøst i alt det, naturvidenskaben allerede har fundet ud af, materialisten fokuserer på maksimal nydelse, og de fleste religiøse samler hele uvidenheden i ét ord: Gud, som de forholder sig til med forskellige ritualer på en "teologisk" måde.
En islamisk sufi indskrænkede sig for ca. 800 år siden til at betegne tilværelsen som et "sandhedens mirakel", samtidig med at han pegede på, at miraklet skjulte "de evige sandheder", hvilket jo yderligere understreger vores uvidenhed.
Ganske vist er der ingen forklaring på, hvad de religiøses ord: "Gud" betyder - eller man kan sige, at der er hundredvis af forskellige forklaringer, som ofte ikke indbyrdes harmonerer, og som har været - og stadig er - årsag til voldsomme og ofte også blodige kampe, undertrykkelse af mennesker og megen anden dårligdom.
Men tilbage står, at vi ikke har en entydig og klar opfattelse af tilværelsen, hvad den er for noget, og hvor den kommer fra.
Set på den måde kan det forekomme latterligt, når mennesker rakker hinanden ned, blot fordi de har forskellige opfattelser af noget, som ingen ved noget om.
Det er derfor, jeg synes godt om Trosfrihed.dk, som et forum, der, i bedste fald, kan åbne en imødekommende interesse for de mange forskellige synspunkter om, hvad tilværelsen er.
Det har været inspirerende for mig. Jeg har forladt folkekirken, som værende uduelig, jeg er blevet stærkt inspireret af den ortodokse kristendom, men har ikke accepteret dens dogmer, jeg har fået større beundring for naturvidenskabens kosmologi, men indser, at vi aldrig ad den vej, trods bjerge af viden, får svar på de mest fundamentale spørgsmål om verdens væren - og selv om de forskellige filosofier er besnærende, tror jeg ikke på, at de heller har Sandheden - endsige svaret på, om der overhovedet eksisterer en sandhed.
Men trods alle de mange forskellige opfattelsers uformåenhed, vil jeg bestemt ikke undvære nogen af dem - ikke for at underkaste mig - men som inspirationskilder.
I denne dybe uvidenhed er jeg foreløbig endt med at elske tilværelsens mirakel 
M.v.h. Arne.
|
|
|
|
