|
2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
510
gæster og
40
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Kræn-P
Emne: Re: Selvet og Nu'et.
|
Kære Debatkolleger.
Foråret så sagte kommer og dermed forårskådheden. Den har ovre på KD’s debatforum givet sig udslag i, at Hanskrist og Jmp boltrer sig som forårskåde hundehvalpe, der for jeg véd ikke hvilken gang kaster sig ud i kærlige slagsmål, hvor de på skrømt forsøger at bide ørerne af hinanden.
Det drejer sig denne gang – som det plejer at gøre – om forståelsen af, hvad »selvet« og »nu’et« monstro kan tænkes at være for nogle størrelser. Hanskrist skriver herom til Jmp blandt andet:
»Du skriver:
"jeg'et må dø for at Selvet kan leve" Citat slut.
det løber mig koldt ned ad ryggen,,,
hvilket selv????????????
mener du virkelig bare fordi du nævner et modeord, som selv, at du så kan tillade dig at se bort fra hvad Marx; Freud; Heidegger; Sartre og alle de andre kontinentale tænkere har sagt?
Hvilket selv er det du taler om????? « (Citat slut).
Og om nu’et siger Hanskrist følgende til Jmp:
»Med hensyn til Nu-et så aner du ikke hvad du taler om. Vi tilhører ikke nu-et, se dig i spejlet, se din næse, se dine øjne, se dine fødder, og dine hænder, hvordan vender disse organer, frem, nemlig, mod fremtiden,,,
du er retteligen et fjols jmp,, og du burde være under dynen og væk i dine fremtidsdrømme om frække dejlige kvinder
Selv dette organ burde vise dig vejen, pege fremad, være fremadrettet.« (Citat slut).
Her er det tilsyneladende ikke blot Jmp’s ører, Hanskrist forsøger at bide af.
Se, da jeg på trods af min alder, må vedkende mig at have en snert af de samme hundehvalpetilbøjeligheder, som får Hanskrist og Jmp til at boltre sig i kærligt slagsmål, har jeg via Mokkasin-Telegrafen spurgt Hanskrist, om jeg må være med. Det skulle i så fald være her på vort nye forum.
Dette har Hanskrist accepteret, blandt andet under henvisning til, at der er tale om en gammel stammekrig mellem ham og mig. Denne stammekrig har ikke – og vil aldrig få – nogen vinder. Vi fører den kun, fordi det er sjovt at være frænder og tildele hinanden slag med kraft og nænne. Så holder vi træningen vedlige.
Derfor vil jeg skrive to indlæg i forlængelse af dette, og de vil være stilet til min højt værdsatte penneven Hanskrist, over for hvem jeg tidligere har givet udtryk for min hengivenhed gennem en omskrivning af et digt af Halfdan Rasmussen:
Når Hanskrist trodses,
bli’r han vrissen,
og vé den, som ham kommer nær.
Han stiller tingene på spidsen
og spidsen på hans modparts tæ’r.
Med venlig hilsen
Kristian Pedersen
|
|
|
|
