|
0
registrerede
137
gæster og
27
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: VIDENSKAB OG TRO
|
GLOBAL RELIGIØSITET
Det har vi til gode at se.
Ordet "religiøsitet" er egentlig ikke dækkende for dét, jeg forestiller mig; det lugter lidt for meget af gudsdyrkelse og af love (dogmer), og det er bestemt ikke dét, jeg forestiller mig.
Men når vi alene ser på de store religioners bedste sider under ét, hvad er så værd at fremhæve (set med mine øjne)?
Det er, synes jeg, grund-idéerne, noget i retning af at man (med en enkelt undtagelse) har samlet alt det, vi ikke ved, i ét begreb: gud(er).
Og så har man i inspireret og kreativ tænkning, følen, fornemmen og intuition søgt at nærme sig betydningen af dette guds-begreb:
Den jødiske gud, som man kunne indgå en pagt med.
Den kristne gud, som var en fader, og hvorfra udgik både sønnen (der lod sig føde som et værgeløst menneskebarn) og ånden.
Den muslimske gud ("Der er kun én gud!"), som profeten Muhammed søger at beskrive i sine åbenbaringer (Koranen).
Hinduismens mange guder, der for os er svære at overskue, men som dog også har en slags treenighed (Brahma, Vishnu og Shiva) der ikke ligger så fjernt fra antikkens Zeus, Apollon og Dionysos (Odin, Thor og Loke).
Buddhismens ingen gud(er), der fremhæver, at det er en illusion, når vi tror, vi opfatter verden, fordi vi er "formørket" af vores jeg-følelse og derfor ikke kan nå Nirvana, som end ikke kan beskrives ved, hvad det ikke er.
Det gode i disse religioner er, synes jeg, at jødedommen søger den rette måde at leve på (pagten med guden), at kristendommen fremhæver gudens kærlighed til os mennesker (sendte sin søn) og inspirerer os til at elske både guden og hinanden, at islam søger at gøre os ydmyge overfor guden og skaberværket (Koranen), at hinduismens karma-lære og idé om genfødsler stimulerer personlig moral, og at buddhismen inspirerer os til at kende vores sind bedre, så vi kan se klarere og handle bedre (Tibetansk buddhismer er f.eks., mig bekendt, ikke fjendtlig overfor andre religioner).
(Denne ultrasummariske beskrivelse af nogle af de største religioners bedste sider, kan uden tvivl kritiseres sønder og sammen - men totalt ved siden af er det vel ikke?  )
Jeg vil sikkert blive bebrejdet, når jeg mener, at det mangelfulde er, at jøderne har travlt med at klare sig, med at overleve, at de kristne nok inspirerer til medmenneskelig kærlighed, men ikke når længere, og derved egentlig svigter verden omkring os, at muslimerne er låst fast i en enkelt profets åbenbaringer, at hinduernes karma- og genfødselslære "retfærdiggør" kastesystemets nød og elendighed, og at buddhismen måske (?) forleder til passivitet overfor andres lidelser til fordel for egen indre harmoni (Buddha smiler, hvor Kristus græder).
Men hvis vi alligevel så nogenlunde acceptere ovennævnte beskrivelse af vi ca. 7 milliarder menneskers religioner - og hvis vi tillige accepterer, at naturvidenskaben ikke i dag kan hjælpe os med de store eksistentielle spørgsmål - så kunne man vel godt forestille sig noget, vi alle kunne være fælles om: at elske og ære den verden, vi lever i - og som vi jo selv er en del af.
Det kunne man vel godt tillade sig - også selv om man måske er bundet mere eller mindre til den religion, som dominerer det lokalsamfund, man lever i? (og så behøver lokale religiøse ledere vel heller ikke at hidse sig op over "frafaldne").
Tænk, hvis "at elske og ære" kunne blive alment accepteret af os ca. 7 milliarder mennesker - det ville sandelig åbne perspektiver.
Og måske kunne det formuleres bedre.
Det ville kræve et globalt forum for den slags - et "trosfrihed.gl" ("gl" for globalt) 
M.v.h. Arne.
|
|
|
|
