1
registreret Arne Thomsen
606
gæster og
266
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: DET LEVENDE ORD.
|
Hver gang jeg ser Hanskrist fordømme Richard Dawkins, kommer jeg til at trække på smilebåndet. I årtusinder har mennesket uden held søgt at påvise eksistensen af sjæle, der kan overleve døden. Så kommer der pludselig en ateistisk videnskabsmand og påviser med videnskabelige argumenter, at tankeforestillinger iklædt ord kan betragtes som en selvstændig livsform, kaldet et meme, der kan overleve deres ophav i årtusinder, og kan replikere sig selv til at kontrollere milliarder af menneskers tankeforestillinger.
Ulempen for Hanskrist og andre troende er selvfølgelig, at konsekvensen af Dawkins opdagelse er, at memer også kan opfattes som tankevirksomhedens parasitter - virusser, der som spøgelser fra fortiden plager os med fantasier, der virker dræbende på selvstændig tankevirksomhed, og får os til kritikløst at efterplapre fortidige fejlopfattelser. Ikke uden grund valgte Dawkins at opkalde memerne efter det græske ord mimetes som kan oversættes til imitator.
Ikke destomindre er memer det nærmeste vi kommer begrebet "det levende ord", og Dawkins konstatering er formentlig det vigtigste fremskridt i sprogvidenskaben siden Wittgensteins sprogspil, og det griber ind i forskningen i både psykologi, sociologi, historie, epistemologi, hjerneforskning, historie og mange andre videnskaber. Det er derfor ikke så mærkeligt, at forskningen i memer har fået sit eget videnskabeligt tværfaglige speciale; memetics, som kan give os en bedre forståelse af den menneskelige natur.
Hvad kan almindelige mennesker så bruge Dawkins opdagelse til? Først og fremmest til selverkendelse. Memer kan nemlig ligesom gener samle sig til komplekse organismer kaldet memeplexer, som f.eks. kan udgøre grundlaget for en religion. Men det vigtigste er forståelsen af, at memeplexer kan udvikle sig til en regulær besættelse, hvor memerne har overtaget kontrollen med den besatte persons tankevirksomhed.
Det ser vi f.eks. på denne og andre debatter, hvor mange deltagere er tankemæssigt lammede, selv om de stadigt vil hævde at besidde selvstændige tanker. I virkeligheden viderebringer de bare memerne, som memeplexet kræver for at sikre sin egen overlevelse.
Kan vi bekæmpe disse parasitter? Ja, selvfølgelig, men det er en vanskelig og langvarig proces at få bugt med disse vira, som kan mutere og tilpasse sig alle miljøer. Det kræver først og fremmest selverkendelse af sygdommen, og derefter indtagelse af modgift i form af konkurrerende memer. At lade dem slå hinanden ihjel er den bedste kur, og styrker samtidig ens tankemæssige immunforsvar.
Som det meste medicin, "smager" det ikke særligt godt, men der findes ikke andre former for modgift, så enten må man nedsvælge medicinen eller leve med sygdommen, så godt man nu kan. Der findes heldigvis også gode memer, der lever i symbiose med den besatte og giver øget livskvalitet.
Interesserede kan google på de med rødt fremhævede ord, og der finde lister over bøger og artikler, der beskriver og forklarer problemet såvel som den relevante forskning.
Mvh
Ole Bjørn :o)
|
|
|
|