|
Skribent: Ipso Facto
Emne: Re: DANSEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE
|
Hej treram!
Du henviser til den stadig escalerende vold begået af unge muslimer og spør´ om jeg har en løsning på problemerne.
Lad mig indlede med at sige, at for at kunne løse et problem skal man for det første have en god forståelse af dets årsager og for det andet viljen til at anvende de nødvendige midler.
Den politiske korrekthed i kombination med dansk suverænitetsafgivelse til overnationale organer som EU og FN blokerer både for en korrekt beskrivelse af problemet og for at indsætte de midler der kunne løse det.
Helt elementært hedder problemet islam og Europas demografiske overmanding og islamisering. En proces som er planlagt, villet, understøttet og fremskyndet af de politiske ledere af de dominerende medlemsstater i EF/EU siden 1973/74, til dels i det skjulte uden demokratisk politisk debat.
Målet for fællesskabets udenrigspolitik blev baseret på en alliance med landene i Den Arabiske Liga for at skabe en ny multikulturel superstat – kaldet Eurabia - der magtmæssigt kunne udfordre USA og USSR.
Lederne forestillede sig, at Europas demografiske kapitulation (det vigende befolkningstal) kunne rettes op gennem massiv muslimsk indvandring og ved at ligestille islam og kristendom. Man antog at kulturforskellene efterhånden ville blive udlignet i takt med at muslimerne blev integreret i tilflyttersamfundene og efterhånden blev en slags kulturmuslimer med et afslappet tilhørsforhold til deres religion. Islamiseringen af Europa blev markedsført som et fredens og retfærdighedens projekt og islam som en fredens og tolerancens religion der kunne bidrage til at realisere projekt Eurabia.
Kritikerne af dette fredens multikulturelle projekt kunne let jordes ved at udråbe dem som rabiate nationalister og racister.
I Danmark blev første fase som bekendt indledt med, at et alternativt politisk flertal af socialister og venstrefløjspartier i 1983, mod regeringens vilje, fik gennemtrumfet verdens mest liberale udlændingelovgivning. De borgerlige regeringer under Schluter valgte at lade oppositionen bestemme fremmed- og forsvarspolitikken fordi man anså den økonomiske genopretning for det vigtigste og ikke ville risikere at blive slået i hartkorn med Fremskridtspartiets racistiske muslimhadere.
Desuden var regeringen under pres fra EF om at føre en indvandrervenlig politik der gav fortrinsstilling til muslimske indvandrere, således som det var aftalt med araberne og som fik et mere markant og forpligtende indhold på Hamburg Symposiet i 1983.
Systemskiftet i 2001 førte til de første egentlige regulære stramninger i flygtninge- indvandrerpolitikken samt en mere målrettet indsats omkring integrationsbestræbelserne. Efter pres fra regeringens støtteparti DF gik man lige til kanten af Danmarks internationale traktatmæssige forpligtelser, men det vakte dog så meget bekymring i EU's ledelse, at man pudsede det til formålet oprettede vagthundekorps fra overvågningscentret mod racisme i Wien på os for at sikre, at vi ikke skejede ud i forhold til den kurs der var lagt med udbygning af den Euro-Arabiske akse – Eurabia.
Denne meget summariske gennemgang af hvordan problemet opstod angiver også hvad der skal til for at det kan løses. Som minimum må Danmark genvinde den fulde suverænitet over landets flygtninge- og indvandrerpolitik samt grænsekontrol og andre nødvendige foranstaltninger. Hvis dette kræver at medlemsskabet af EU erstattes af en associeringsaftale samt opsigelse af internationale traktater så må det være konsekvensen, idet det efter min opfattelse er forudsætning for overhovedet at kunne løse problemerne med islamisering af samfundet.
Når og hvis dette kan gennemføres er næste fase et totalt stop for muslimsk indvandring til landet samt sikring af, at dansk statsborgerskab alene kan erhverves af muslimer som gennem langt tid konkret har vist at de er velintegrerede og vil og kan arbejde for at opretholde den demokratiske orden.
De eneste muslimer landet evt. bør modtage er de få der er på flugt, fordi de aktivt har arbejdet for en demokratisering af et muslimsk samfund.
Da fængselsstraf er næsten uden virkning på voldelige og andre kriminelle muslimer bør udvisning på livstid kunne anvendes i langt større omfang end det er tilfældet i dag som strafferetlig sanktion. Statsborgerskab erhvervet ved naturalisation bør være betinget, f.eks. i en 10-årig periode, og kunne tilbagekaldes hvis de pågældende begår alvorlig kriminalitet eller aktivt og med ulovlige midler modarbejder demokratiet. Der bør endvidere satses på at flere muslimske asylanter kan sendes tilbage til deres hjemlande ligesom repatrieringsordninger for fastboende muslimer bør udbygges med større økonomisk belønning.
Dannelse af muslimske parallelsamfund bør forhindres og de allerede etablerede muslimske enklaver bør splittes ad ved at der i hvert boligområde sættes et loft over procentdelen af muslimer.
Vi bør betragte den stigende vold, intimidering og truslerne fra herboende muslimer som de første indledende sammenstød i en borgerkrig der går ud på, at erobre territorium for islam og fordrive de vantro fra området.
Jeg er enig i den analyse islamkenderen Lars Hedegaard fremkom med efter at præsten i Tingbjerg var chikaneret ud af sin præstebolig af muslimske bander i området.
Hedegaard skriver blandt andet:
... Den stedse flinke og gemytlige Per Larsen fra Københavns Politi forsikrer, at den beklagelige udvikling i bydelen intet har med religion at gøre. Lad os gætte på, at han har indhentet rådgivning fra de lokale imamer, hvis udsagn de danske eksmyndigheder altid tillægger afgørende vægt. Eller også har Københavns Politi atter ladet sig vejlede af de statsansatte integrationskonsulenter og terroreksperter, der har taget fejl i hver eneste påstand og forudsigelse, de har lukket ud de seneste 25 år.
Ikke som på Capones tid
Men lad os lige trække vejret ind og overveje, hvad det egentlig er, Per Larsen vil have de dumme danskere til at tro. Hans påstand er altså, at vi i Tingbjerg har at gøre med almindelige bander, der på rockermaner blot vil beskytte deres kriminelle revir. Det er nok noget med hashhandel, hæleri, våbensalg og den slags.
Hvis analysen var rigtig, skulle vi imidlertid forvente en ganske anden optræden af banderne. Hvilken interesse skulle de have i at vække mere postyr end højst nødvendigt? Hvorfor skulle de dog år ud og år ind have chikaneret præsten og kirken, hvorfor møder de brandvæsen og redningsfolk med stenkast? Selv den mest ydmyge lommetyv må dog vide, at hans gesjæft bedst udføres i størst mulig afstand af offentlighedens bevågenhed. Da den amerikanske mafia var på toppen, gjorde den sig netop den største umage for udadtil at fremstå som veldædige samfundsstøtter. Al Capone i Chicago optrådte gerne som filantrop, og mafiabosserne var kendt for at likvidere mafiosi, der gennem deres uheldige optræden tiltrak sig offentlighedens opmærksomhed.
Man fik jo heller ikke en afdeling af Hells Angels til at rulle sig ud som voldsmænd for åben skærm eller kaste sten mod brandfolk eller redningsmandskab. Med hvilket kriminelt formål skulle de dog gøre det?
Krigshandlinger
Per Larsens og retsordførernes "unge", "lømler" og "bander" gør præcis det modsatte. Og det viser, at vi netop ikke har at gøre med kriminalitet i normal dansk forstand. Vi har derimod at gøre med kriminalitet, der ikke lader sig adskille fra krigshandlinger.
Når de "30-40 unge", som vi får at vide er på spil, angriber kirken, som på ingen måde kan siges at genere deres rent kriminelle aktiviteter, når de påsætter brande og smadrer journalisternes biler, er det en demonstration, der skal vise de tilbageblevne danskere i Tingbjerg, hvem der har magten i bydelen. Ligesom det er sket i adskillige andre muslimske ghettoer – Vollsmose, det indre Nørrebro, Gellerup. Og som det snart vil ske i den ene danske bydel efter den anden.
Og det har alt med religion at gøre. Eller for at være mere præcis: med en totalitær ideologi, der dækker sig ind under at være religion. Hvis de lokale imamer i Tingbjerg ville have dette stoppet, kunne de gøre det på et par minutter.
Men det gør de naturligvis ikke. Islam er netop en ideologi, der går ud på at erobre land og uddrive eller undertvinge den lokale vantro befolkning. Den skal lære, hvem der har magten. Og belæringen kommer i form af ydmygelser af de danske myndigheder, vi normalt ser hen til, når det gælder vores beskyttelse. Derfor smider de med sten. Derfor påsætter de brande. Derfor intimiderer de den lokale befolkning. Derfor uddriver de den danske Folkekirke fra det område, som de agter af holde som et nyt islamisk emirat (emir = den lokale militære kommandant).
Uddrivelsen
Når de tilbageblevne gammeldanskere har fået demonstreret, at end ikke den kirke, der i grundloven defineres som det danske folks kirke, og som derfor nyder statens særlige bevågenhed, kan blive i islams nyerobrede territorium, er det fordi de nye herskere vil sende det signal, at danskerne hellere må fortrække og overlade bydelen til nye herskere.
Når retsordførerne og Københavns Politi hælder vand ud af ørerne i stedet for at love militær hjælp til de lovlydige borgere, som de har svoret på grundloven at ville beskytte, går de de islamiske erobreres ærinde. De er blevet til deres nyttige idioter.
Om ganske kort tid vil Tingbjerg være tømt for danskere. Og de ulykkelige, der ikke har midler til at komme væk, bliver nødt til at indstille sig på en tilværelse som dhimmier, dvs. som "beskyttede", mod at de lover at underkaste sig den nye orden.
Må jeg ikke spørge politiet, regeringen og retsordførerne, hvor de vil anbefale danskerne at tage ophold? Og kan vi så regne med, at de vil indsætte tilstrækkelig magt til at beskytte os der?
Eller er det deres mening, at danskerne skal forsvare sig selv? For det må jo blive konsekvensen, hvis eksmyndighederne bliver ved med at stille med bortforklaringer og stikke halen mellem benene.
Den løsning jeg har skitseret er selvfølgelig utopisk således som den politiske magt p.t. er fordelt her i landet. Selv DF synes uden visioner om hvad der kræves for at vende udviklingen, men det kan jo tænkes at ændre sig i takt med, at vi bevæger os mod libanesiske tilstande. I sidste instans er det hverken grundloven eller vore institutioner der kan redde landet fra et blive underlagt islam. Det er alene folket og en bevidstgørelse af folket om problemets natur og den lurende katastrofe samt viljen til at sætte ind med nødvendige tiltag der kan vende udviklingen.
Hilsen
Ipso Facto 
|
|
|
|
