'Hårdere straffe er en rygmarvsreaktion'


Debatten om straf handler i dag kun om, hvor lang tid kriminelle skal sættes i fængsel, og ikke længere om, hvorfor de skal i fængsel. Behovet for at begrunde og legitimere straf er ganske enkelt forsvundet, siger kriminolog.

Vi straffer hårdere og hårdere - men har glemt hvorfor. I 2006 nåede længden af en gennemsnitlig fængselstraf for vold nye højder.

»Det er blevet en rygmarvsreaktion at straffe. Ingen sætter spørgsmålstegn ved om straffen er fornuftig. Den ene politiske fløj bruger straffeloven til at profilere sig, og den anden, venstrefløjen, har givet op,« siger kriminolog Beth Grothe Nielsen og konkluderer:

»Det danske Folketing er gået i sort, hvad det her angår«.

Hun mener, at det er en tendens i hele den vestlige verden, at hammeren falder hårdt, når der sker lovovertrædelser.

Nye danske tal fra justitsministeriets forskningsenhed viser, at voldsdømte i 1995 i gennemsnit sad fængslet i 83 dage, mens de i 2006 sidder bag tremmer i 139 dage. I 2002, da strafferammen blev hævet under den nye VK-regering, lød tallet på 113 dage. Der er i samme periode en stigning i anmeldelserne af vold. Sidste år modtog politiet 11.628 voldsanmeldelser. 35 procent flere end i 1995.

Retsfølelse?

Fængselsinspektør i Statsfængslet i Østjylland, Jørgen Bang, påpeger, at det især er vold, der hidser befolkningen op, og at det derfor er et populært sted at stramme op.

»Jeg tror, man skærper straffen på voldsområdet af populistiske årsager. Politikernes holdninger til kriminalitet er ofte bestemt af, hvad de tror, befolkningen gerne vil høre, og det er ikke altid lige rationelt,« siger han.

Leder af forskningsgruppen for straf og etik på Roskilde Universitetscenter Jesper Ryberg mener, at grunden til at »diskussionen igen og igen reduceret til udelukkende at handle om hårde eller milde straffe« er en generel politisk modvilje mod at gå ind i en større principiel diskussion af, hvad straf egentlig kan bruges til.
Diskussionen om straf går ofte i stå, når befolkningens retsfølelse bliver inddraget som argument for hårde domme.

»Vi skal straffe hårdere, for at tilfredsstille den almindelige borgers retsfølelse, hedder det. Den evige henvisning til retsfølelsen betyder, at alle tungtvejende argumenter for og imod fængselsstraf forsvinder fra debatten, og det er et stort demokratisk problem,« siger Jesper Ryberg.

Jørgen Bang er uenig:

»Fængselsstraf er ikke altid løsningen, og det er heller ikke det, der bliver sagt i dag. Der findes alternative former for straf som samfundstjeneste og fodlænke, og det er noget, der også bliver diskuteret«.

Vold er spontant

Sidste år stod retssociolog Flemming Balvig i spidsen for en undersøgelse af befolkningens retsfølelse. Undersøgelsen viser, at spørger man et repræsentativt udsnit af danskerne om deres syn på straf, svarer de umiddelbart, at der ikke straffes hårdt nok. Lige indtil de finder ud af, hvor hårde straffene rent faktisk er.

Beth Grothe Nielsen er af den opfattelse, at borgerne i Danmark tror, at vi straffer mildere, end vi gør, og at det er fordi, de hele tiden hører politikerne sige, at vi ikke straffer hårdt nok.

»Medierne blæser den ene spektakulære forbrydelse op efter den anden, og beder politikerne forholde sig til, hvad der skal gøres. Det nemmeste og det billigste svar er: Vi hæver strafferammen,« siger hun.

Hun mener, at konsekvensen af de skærpede straffe er, at der kommer nogle hårdere forbrydere ud i den anden ende.

»Der er ingen fagfolk, der mener, at længere fængselsstraffe har nogen positiv effekt. Tallene viser da også, at forlængelsen af straffen for vold, ikke har standset anmeldelserne af volden,« siger hun og fortsætter:

»Jeg tror, det er en ond cirkel. Jo mere vi snakker om vold, og jo mere vi straffer, jo flere anmelder vold. Men en ting kan vi da slå fast. Vi har i hvert fald ikke set nogen nedgang«.
Beth Grothe Nielsen bliver bakket op af fængselsinspektør Jørgen Bang.

»Når kriminaliteten er spontan – som for eksempel vold – er straffens længde uden betydning,« siger han.

Han vil dog ikke udelukke, at længere straf kan have en præventiv virkning, i andre sammenhænge som for eksempel i forhold til bankrøveri og smugling, hvor der ligger flere overvejelser bag kriminaliteten.

»Det, man kan udlede af tallene fra Justitsministeriet, er, at de skærpede straffe ikke har haft nogen indvirkning på folk, der begår vold. Vold er meget situationsbestemt og spontant, og jeg mener derfor ikke, at en længere straf vil have en indvirkning,« siger han.