annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15540585
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372635
Et andet syn 1981099
Jesu ord 1518507
Åndelig Føde 1466783
Galleri
Limfjorden, Strandparken Nørresundby
Hvem er online?
1 registreret Arne Thomsen 606 gæster og 266 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Ipso Facto
Emne: Re: DANSEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE

Hej treram!

Du mener vel at vende sagen ret, da den i øjeblikket er vendt på hovedet ved at fastslå umistelige rettigheder uden at tale om de pligter som muliggør rettighederne?

Ud fra min meget summariske kritik af menneskeretsideologien kan du ikke udlede, hvilke strafferetlige sanktioner de personer som bryder fordringerne bør underkastes. Fordringen om ikke at slå ihjel, undtagen i nødværge, indebærer logisk set et forbud mod dødsstraf. Fordringen om, at der skal være proportionalitet mellem forbrydelse og straf sætter også nogle grænser for, hvordan vi bør straffe.

Når vi straffer forsøger vi at opfylde fire forskellige mål eller fordringer, som står i et vist modsætningsforhold til hinanden. Den første er, at straffen er udtryk for samfundets hævn. Den anden er, at beskytte samfundet mod den dømte ved at spærre ham inde. Den tredje er, at straffen skal have en afskrækkende virkning på andre potentielle lovbrydere – det som kaldes den generalpreventive effekt af straf. Den fjerde er, at den dømte under afsoningen rehabiliteres, således at han efter løsladelsen kan leve et liv uden at begå ny kriminalitet.

Logisk set indebærer rehabiliteringsaspektet, at der ikke bør kunne idømmes livstidsstraf. Forbudet mod tortur sætter også nogle grænser for hvor ringe den dømte kan behandles under afsoning eller varetægtsfængsling. Behandlingen af strafafsonere bør være human og bortset fra den fysiske indespærring - der er selve straffen - bør der ikke pålægges afsoneren andre restriktioner end de som følger af hensynet til orden og sikkerhed i fængslet.

Spørgsmålet er så, om vi qua disse foranstaltninger kan opnå et samfund med mindre eller faldende kriminalitet. Hvis vor humane retspleje og strafferet imod al forventning frembriger flere kriminelle som begår mere alvorlig kriminalitet, så kan der være grund til at genoverveje hvordan vi straffer.

Du fokuserer på, at voldsforbrydere bliver behandlet mildt i vort straffesystem, mens ingen tænker på ofrene. Det er ganske enkelt forkert. Med loven om erstatning til voldsofre har samfundet tænkt på ofrene og faktisk er Danmark det land i EU hvor vold straffes hårdest.

Måske burde vi lytte til eksperterne og de der har problemerne tæt inde på livet, så kravet om hårdere straffe ikke bliver en ren rygmarvsreaktion.

Til yderligere refleksion citerer jeg nedenfor en artikel i Information fra juli 2007:

Citat:
'Hårdere straffe er en rygmarvsreaktion'


Debatten om straf handler i dag kun om, hvor lang tid kriminelle skal sættes i fængsel, og ikke længere om, hvorfor de skal i fængsel. Behovet for at begrunde og legitimere straf er ganske enkelt forsvundet, siger kriminolog.

Vi straffer hårdere og hårdere - men har glemt hvorfor. I 2006 nåede længden af en gennemsnitlig fængselstraf for vold nye højder.

»Det er blevet en rygmarvsreaktion at straffe. Ingen sætter spørgsmålstegn ved om straffen er fornuftig. Den ene politiske fløj bruger straffeloven til at profilere sig, og den anden, venstrefløjen, har givet op,« siger kriminolog Beth Grothe Nielsen og konkluderer:

»Det danske Folketing er gået i sort, hvad det her angår«.

Hun mener, at det er en tendens i hele den vestlige verden, at hammeren falder hårdt, når der sker lovovertrædelser.

Nye danske tal fra justitsministeriets forskningsenhed viser, at voldsdømte i 1995 i gennemsnit sad fængslet i 83 dage, mens de i 2006 sidder bag tremmer i 139 dage. I 2002, da strafferammen blev hævet under den nye VK-regering, lød tallet på 113 dage. Der er i samme periode en stigning i anmeldelserne af vold. Sidste år modtog politiet 11.628 voldsanmeldelser. 35 procent flere end i 1995.

Retsfølelse?

Fængselsinspektør i Statsfængslet i Østjylland, Jørgen Bang, påpeger, at det især er vold, der hidser befolkningen op, og at det derfor er et populært sted at stramme op.

»Jeg tror, man skærper straffen på voldsområdet af populistiske årsager. Politikernes holdninger til kriminalitet er ofte bestemt af, hvad de tror, befolkningen gerne vil høre, og det er ikke altid lige rationelt,« siger han.

Leder af forskningsgruppen for straf og etik på Roskilde Universitetscenter Jesper Ryberg mener, at grunden til at »diskussionen igen og igen reduceret til udelukkende at handle om hårde eller milde straffe« er en generel politisk modvilje mod at gå ind i en større principiel diskussion af, hvad straf egentlig kan bruges til.
Diskussionen om straf går ofte i stå, når befolkningens retsfølelse bliver inddraget som argument for hårde domme.

»Vi skal straffe hårdere, for at tilfredsstille den almindelige borgers retsfølelse, hedder det. Den evige henvisning til retsfølelsen betyder, at alle tungtvejende argumenter for og imod fængselsstraf forsvinder fra debatten, og det er et stort demokratisk problem,« siger Jesper Ryberg.

Jørgen Bang er uenig:

»Fængselsstraf er ikke altid løsningen, og det er heller ikke det, der bliver sagt i dag. Der findes alternative former for straf som samfundstjeneste og fodlænke, og det er noget, der også bliver diskuteret«.

Vold er spontant

Sidste år stod retssociolog Flemming Balvig i spidsen for en undersøgelse af befolkningens retsfølelse. Undersøgelsen viser, at spørger man et repræsentativt udsnit af danskerne om deres syn på straf, svarer de umiddelbart, at der ikke straffes hårdt nok. Lige indtil de finder ud af, hvor hårde straffene rent faktisk er.

Beth Grothe Nielsen er af den opfattelse, at borgerne i Danmark tror, at vi straffer mildere, end vi gør, og at det er fordi, de hele tiden hører politikerne sige, at vi ikke straffer hårdt nok.

»Medierne blæser den ene spektakulære forbrydelse op efter den anden, og beder politikerne forholde sig til, hvad der skal gøres. Det nemmeste og det billigste svar er: Vi hæver strafferammen,« siger hun.

Hun mener, at konsekvensen af de skærpede straffe er, at der kommer nogle hårdere forbrydere ud i den anden ende.

»Der er ingen fagfolk, der mener, at længere fængselsstraffe har nogen positiv effekt. Tallene viser da også, at forlængelsen af straffen for vold, ikke har standset anmeldelserne af volden,« siger hun og fortsætter:

»Jeg tror, det er en ond cirkel. Jo mere vi snakker om vold, og jo mere vi straffer, jo flere anmelder vold. Men en ting kan vi da slå fast. Vi har i hvert fald ikke set nogen nedgang«.
Beth Grothe Nielsen bliver bakket op af fængselsinspektør Jørgen Bang.

»Når kriminaliteten er spontan – som for eksempel vold – er straffens længde uden betydning,« siger han.

Han vil dog ikke udelukke, at længere straf kan have en præventiv virkning, i andre sammenhænge som for eksempel i forhold til bankrøveri og smugling, hvor der ligger flere overvejelser bag kriminaliteten.

»Det, man kan udlede af tallene fra Justitsministeriet, er, at de skærpede straffe ikke har haft nogen indvirkning på folk, der begår vold. Vold er meget situationsbestemt og spontant, og jeg mener derfor ikke, at en længere straf vil have en indvirkning,« siger han.


Efterfølgende vil jeg give et konkret eksempel på hvordan menneskeretsideologien kan have virkninger der er counterproductive i forhold til den målsætning der opstilles om at fastholde og udbrede demokratiet.

Hilsen

Ipso Facto pifter
Seneste indlæg
Kærlighedsbevægelsen...
af ABC
29/03/2024 08:41
Ramadan-måneden
af ABC
29/03/2024 08:40
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 18:17
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Nyheder fra DR
Israel: Hizbollah-leder dræbt i Libanon
29/03/2024 13:22
'Oppenheimer' har haft forsinket premier..
29/03/2024 12:30
Storebæltsbroen er genåbnet
29/03/2024 12:13
Rumænien efterforsker dronelignende fra..
29/03/2024 10:53
Israel reagerer på ICJ's ordre om nødh..
29/03/2024 10:23
Nyheder fra Religion.dk