|
2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
468
gæster og
35
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: VERDENS PROBLEMER.
|
Midt under optakten til den gigantiske finanskrise, som har lammet en masse produktionsapparater og har medført hungersnød og manglende vilje til at investere i nødvendige projekter, har en gruppe af de økonomer, som ikke forudså krisen, kastet sig over andre fagområder, som de har endnu mindre forstand på, dog med bistand af udvalgte sympatisører fra andre fag. 5 af dem er Nobelpristagere, men det synes ikke at have udviklet deres generelle dømmekraft.
Initiativet hedder Copenhagen Consensus, hvor de godt bistået af vor lokale klimaklovn, Bjørn Lomborg, har lavet en prioriteringsliste over, hvad verden skal gøre for at løse sine problemer.
Det ene af verdens to største problemer, den globale opvarmning, har fået plads på listen som nummer 14 af 30, dog kun den del af problemet, der vedrører øgningen af atmosfærens CO2 indhold. De resulterende naturkatastrofer som følge af opvarmningen finder de det åbenbart ikke relevant at diskutere.
Det andet store problem, den voldsomme befolkningstilvækst, som nu er vokset til 300.000 om dagen, er blevet anderledes højt prioriteret. Det indtager ikke alene førstepladsen, men alle de øvrige 29 punkter på listen før og efter nummer 14.
Det er dog ikke forslag til nedbringelse af tilvæksten, der præger økonomernes "problemløsninger". Faktisk handler alle 29 forslag om direkte eller indirekte måder til at øge befolkningstilvæksten kraftigt.
De danske politikere synes også at have mistet overblikket, og regeringen har derfor belønnet Bjørn Lomborg for hans initiativ ved at tredoble hans bevillinger.
Imens kæmper de forskere, som er vores eneste chance for at finde effektive løsninger, en sej kamp for at få de mest nødvendige midler til deres forskning.
Forskning i vedvarende energi, i en bedre udnyttelse af energien og i humane metoder til at begrænse befolkningstilvæksten er den eneste reelle mulighed vi har for at løse disse problemer. Løser vi dem, vil en lang række af de øvrige problemer blive løst automatisk som en naturlig følge. Men den økonomiske politik, som for nærværende behersker verden, prioriterer disse forskningsområder alt for lavt. Det er et kapløb med tiden, som vi i øjeblikket ser ud til at tabe.
Vore børnebørn og oldebørn kan derfor se frem til en verden præget af både humanitære katastrofer og naturkatastrofer af en størrelsesorden som verden aldrig har set før.
På langt sigt skal menneskeheden (eller resterne af den) nok finde en ny balance med naturen, men den tidshorisont er så fjern, at ingen kan komme med realistiske forudsigelser om, hvordan vore efterkommeres liv vil blive.
Mvh
Ole Bjørn ;)
P.S. Du kan checke prioriteringslisten på dette link.
|
|
|
|
