|
1
registreret Arne Thomsen
510
gæster og
47
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Michael
Emne: Re: Meditation og Yoga
|
Det er da godt, at du er klar over hvad meditation IKKE er. Det er meget fint. Hvorfor du fortæller mig det ved jeg ikke, jeg har aldrig været af en anden opfattelse. Faktisk er det et udtryk for at du ikke er så god til at lytte til hvad der bliver sagt eller skrevet, men at du du hele tiden opfatter andres ord i din egen kontekst.
Det er dog også ganske vanskeligt stof så jeg undskylder dig.
I virkeligheden er det ligegyldigt om man taler om meditation eller ej. Det drejer sig om at være forstandig, at forstå sig selv og det liv man rent faktisk lever.
Det er interessant at lægge mærke til hvor selvopfyldende tanken er. Der er ingen grænser for hvad man kan bilde sig selv ind. At se og at lytte er at være opmærksom og det man ser er sandheden. Men for at kunne forstå denne sandhed bliver man nødt til at vikle sig ud af sine illusioner og det er det der åbenbart er meget svært.
Nu er troen på f.eks religioner noget der er forbundet med tryghed og vished og for et menneske der er helt identificeret med sin tro er det uendelig vanskeligt at fornægte religionen.
At religionen skaber tryghed betyder at den dækker over frygt og hvis man mister sin tro så bliver man bange. Oftest finder man, hvis man er blevet skuffet, en anden religion at gå op i.
Essensen i meditationen er at forstå, at al religion er falsk. Fordi man rent faktisk forstår det- ser det selv - medfører fornægtelsen af religionen, og fornægtelsen af al anden form for overtro en eksistentiel styrke i sig selv, som gør det muligt at lægge al det falske fra sig.
Når man er i stand til at skelne mellem sandt og falsk, så kan man begynde at undersøge uden at lade sig hylle i illusioner.
Megen menneskelig lidelse skyldes at vi ikke kan frigøre os selv, gøre os fri af vores egen begrænsning og møde livet på en ny måde hver dag. Ryste fortiden af os - så at sige.
Livet er skønt nok i sig selv - men på grund af alle vore bekymringer glemmer vi at leve det. Det er mest det, jeg mener med at være voksen.
At turde leve uden lov. 
|
|
|
|
