|
1
registreret Arne Thomsen
510
gæster og
47
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Meditation og Yoga
|
At meditere er let nok, men at meditere så man bevarer forbindelsen til sig selv er mega svært om ikke umuligt sådan som meditation præsenteres for os i dag (noget jeg vil råde bod på engang i nærmeste fremtid, ved at skrive en sand/autentisk bog om meditation befriet for alle guru'ers fordomme om meditation og alene byggende på de kontinental europæiske filosoffer (Hegel Marx (Frankfurtherskolen), Schopenhauer, Nietzsche, Freud, Jung, Heidegger, Badiou, Zizek mmfl, der aldrig har svigtet sandheden, men har bevaret modet til at se virkeligheden i øjnene uforfærdet) og neurovidenskab).
Det første der sker når et menneske begynder at meditere, er at afskære forbindelsen til sig selv. Jeg har endda set undervisere i meditation vise dette (denne afkæring forbindelsen til os selv) på tavlen flere gange, både ved helt konkret at viske sandheden ud med tavleklud/svamp og en anden gang at overkrydse eller strege sandheden ud. Denne metode gør at man bliver fanget i den neocorticale himmelske helvede, man ender i en gold usand åndelig (bevidsthedsmæssig) tilstand med sig selv.
Man bliver højrøvet, man bliver åndet og underlig i hovedet (man havner i neocortical kedsomhed og depression uden kontakt til de subcortikale livgivende centrer (kort sagt man fraspalter næsen/instinkterne, den gamle lugtehjerne, det limbiske system især)), man mister jordforbindelsen, man mister kontakten til Freud og Jung, sanseligheden og sandheden, det autentiske biologiske menneske. Men neurovidenskab vil år for år falsifiere alle de mærkelige og underlige teorier meditation er blevet forbundet med.
At meditere er ikke en straf, dog mediterer langt de fleste mennesker som om meditation er en straf der kræver stor selvdisciplin at udføre og få gennemført som daglig praksis. Men det er sgu lystbetonet om noget at meditere, det er lystprincippet i funktion (igen Freud til ære og værdighed).
Det sidste meditation kræver er selvdisciplin, også derfor Jung vendte sig imod eller kritiserede østens religioner og meditationsformer.
Hvorfor er det første der sker når et menneske sætter sig ned for at meditere, at det afskær forbindelsen til sig selv og det autentiske biologiske væsen vi er? Jo det skyldes at vi ønsker at være over alle andre og ikke mindst over os selv. Mennesket vil altid hæve sig over sig selv og sine medmennesker, næsten. Netop kernen i kristendommens tanker om inkarnationen.
I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus, han, som havde Guds skikkelse, regnede det ikke for et rov at være lige med Gud, men gav afkald på det, tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig. (Paulus, Fil)
Vi guder, mennesket elsker at gude!
Og fejlen ved alle former for meditationer er at de får mennesket til at gude (vi bliver åndet, åndelige og underlige i hovedet/sindet), og derved forråder vi os selv, det autentiske biologiske menneske, lystprincippet blandt andet, og meditation bliver en straf, bliver selvdisciplin.
Hvis 10 mennesker mediterer skulle der gerne være 10 forskellige rapporter. Når der kun er 1 sandhed eller en bjergtop/tinde, er vi igang med en løgn (det uautentiske), igang med at gude, forgude guruen, denne folkeforfører. Men menneskets trang til underkastelse bor i os, så meget at den anden største verdensreligion endda har taget navn efter denne foreteelse, altså underkastelsen (Ordet islam betyder "underkastelse" eller "hengivelse". Tilhængerne kaldes muslimer betyder en "der underkaster eller hengiver sig" [Guds vilje]).
Kristendom og vesten er stik modsat, er gået i den stik modsatte retning af østens religioner og islam. Også derfor sekularisering og ateisme opstår i vesten, da vuggen hertil er at finde i kristendommens ide om mennesket (Galaterbrevet, Paulus (Badiou)). Intet er højere end mennesket i vesten (Guds ja til mennesket og fornægtelse sig selv), og dette er til at brække sig over at der ingen tidsløse evige sandheder og åndelige principper findes, men det er også sandheden i en og anden forstand (Feuerbach og Marx). Vesten har tømt verden og himlen for Gud og guder, og haft modet til at gøre mennesket til Gud og gude med sig selv. Dette var måske en medvirkende årsag til det 20 århundredes verdenskatastrofer, 2 verdenskrige (nazisme og fascisme) og sovjet/kommunismen. Bonhoeffer og Barth og Badiou har svaret, den sande gudsforståelse og dermed menneskeforståelse, qua inkarnationen, qua Paulus.
Sandheden er for det højrøvede menneske, det menneske der vil hæve sig over sig selv og andre, til at brække sig over. Men kommer man først over, sin egen trang til at hæve sig over sig selv og andre, da er sandheden lystbetonet.
Kors i røven Hansi, du er øretæveindbydende.
|
|
|
|
