|
1
registreret Arne Thomsen
510
gæster og
47
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Meditation og Yoga
|
Hey Thomas
Paulus har fat på Jesus eller er i fuld overensstemmelse med Jesus, det er jer der ofte påstår dette ikke er tilfældet. Den store forskel er at Paulus er på den anden side Jesu død, samme side som vi er. Er Jesus ikke død, er Jesus ikke korsfæstet? Jo sørme. Hvorfor, dersom Jesus stadig spiller en afgørende rolle som andet end skolemester (religiøs vis mand der ville dynge os til med moralsk visdom), det må være i kraft af Gud eller i kraft af den Hellige ånd.
Jesu ville ikke primært opdrage på os mennesker (sætte sig på os) i etisk forstand (da dette netop er syndighed). Han ville nærmest det modsatte og overfor farisæerne og andre der havde loven og religiøse etiske forskrifter som styrende og bestemmende over deres liv strammede han sin tale til det absurde, og stillede spørgsmålet om hvem af os der med god samvittighed kan kaste den første sten. Ergo skulle vi have fokus væk fra gerningsretfærdighed, guddommelige etiske forskrifter, altså loven og flyttet over til at vores Guds forhold er givet og bestemt af de relationer vi befinder os i med hinanden. For første gang kan man skippe det religiøse ideale overjeg (sætte spørgsmålstegn ved opdragelsen og stivnede samfundsinstitutioner og forhold som ikke har guddommelig status) og vi mennesker har ret til at elske og ta os af hinanden i frihed så godt vi magter det. Næste store forsøg på det samme kommer med Karl Marx.
Dette er et dramatisk skift og en hel ny dynamik mellem jeget og overjeget (det religiøs moralske ideale overjeg) der her bryder igennem i verden. Hvorfor Bonhoeffer kan sige at kristendommen ikke er en idealitet (som I gør det til) men en af Gud i Kristus skabt ny virkelighed til os alle, en ny måde at være til på i verden, fordi der stilles spørgsmål ved traditionens religiøse etiske ideale forskrifter, som vi er fri af, hvorved vi får ret til hinanden, ret til at elske og ta os af hinanden udenom de religiøse forskrifter (loven). Derfor ser urmenighederne ud som de gør.
Derfor skal vi heller ikke som Paulus er inde på det, bygge denne moralske religiøse idealitet op igen, som Jesus nedbrød fordi den er opfyldt, i at vi har ret til at elske hinanden og ta os af hinanden udenom al denne religiøse idioti (idealitet). Fokus er endelig flyttet fra kundskabens træ om ondt og godt over til livets træ og det er nu livets ånds love der har primat (Rom 7 - 8 fortæller kort på psykoanalytisk vis hvor vi er og hvad kristendommen drejer sig om). Det er en hel ny måde at bruge hjernen på og være til på i verden (minder lidt om studenteroprøret, opgøret med falske autoriteter).
Inkarnationen, Kristusbegivenheden, er dialektisk materialisme. Eller Gud i tiden. Altså ingen tidsløs Gud i det høje mere. Gud er trådt ind og er i spil som Kristus. Derved eksploderer intelligensen (hjernen "eksploderer" og omstruktureres i forbindelse med denne anarkistiske kreative vildskab hvor forholdet mellem jeget og overjeget går over i en fri kærlighedsdialektik), det er Helligåndens udgydelse over de kristne (det der i dag svarer til fx et vellykket psykoanalytisk forløb). Trosbegivenheden Kristus er altså det sted i menneskehedens historie såvel som i individets historie, hvor tid og evighed, menneske (jeget) og Gud (overjeget) mødes i et samspil (Joh ev. JEG ER udsagn), som finder sted i tidens og rummets verden. Og Paulus er manden der implementerer Trosbegivenheden Kristus i kultursfæren.
Som troende vil jeg sige at, i Kristus kommer Gud os mennesker nær i det Ord, som svarer til Gud selv. Troen er netop enten Gud der kommer til os i sit Ord (Sønnen/SkaberOrdet), altså en Guds gave og under, eller også er det vores egne forestillinger og dermed ingen tro.
Vi tager imod den Samtale med Gud vi skænkes i Sønnen; altså vi gør som Kristus, med, i og ved Kristus, træder vi ind i samtalen med Gud. Kristus er netop det første menneske på jorden der er trådt ind i troens samspil og samtale med Gud, hvor han taler til Gud som den der selv er af Guds væsen (dette er frækt gjort og koster ham da også livet).
Vil vi bo i Guds nærhed, da må vi tage imod Ordet, Kristus, som Gud giver os gennem den Væren, der svarer til Gud selv. JEG ER der taler til os.
Hvis man tværvidenskabelig vil forstå kristendommen da må man lytte på HansKrist, Berdyaev, Alain Badiou og Zizek og Bonhoeffer og Barth. Det vil sige dersom man ønsker at forstå kristendommen uden kasser og kasser-tænkning i hovedet, da må man lytte til mig, til de nævnte.
Mange mennesker forstår ikke hvad der er på tale, hvad det drejer sig om. Og enten æder de pakken, hele pakken, og kalder sig kristne eller de afviser noget de tror er en samlet forældet pakke som ateisterne gør det. Men dette skyldes at det moderne menneske ingen overhovedet tværvidenskabelig forståelse har. Filosofferne er den faggruppe der skal kunne forstå alt tværvidenskabeligt.
Dawkins, Ha og Hi fjolserne.. og Frank og Simon2 har ikke en disse tværvidenskabelig forståelse for noget som helst, og derfor kan vi ikke bruge dem til ret meget (selv om Simon kom med en sober religionskritik med bid i forleden), da de er et produkt af tidsånden, og de lever på overfladen uden dyb forståelse for begreberne og hvad pokker i det hele taget det hele drejer sig om, det her liv drejer sig om. Derfor må man konsultere Badiou og Zizek, som også ryster på hovedet af Dawkins og hans slæng, hvis man ønsker at kunne forstå hvad pokker drejer det her med Kristus Jesus og Pauls breve sig om sådan rent sociologisk historisk, psykologisk og neurobiologisk. Hvilken diskurs om subjektet står vi overfor?
Badiou argues that Paul delinerates a new figure of the subject (min kongstanke om den kristologiske nye antropology): the bearer of a universal truth that simultaneously shatters the strictures of Judaic Law and the conventions of the Greek Logos. Badiou shows that the Pauline figure of the subject still harbors a genuinely revolutionary potential today: the subject is that which refuses to submit to the order of the world as we know it and struggles for at new one instead.
Alain Badiou "Saint Paul"
Zizek er stort set enig med Badiou, men har som jeg har det, indimellem et lidt andet syn på det med individet og det universelle, hvordan lige det skal forstås er der plads til at drøfte. Men Badious ontologi er fremragende og den fremmeste/ypperste til at forstå Pauls Kristusbegivenheds tale, og da også derfor Badiou er så optaget af Paulus fordi de to ontologisk set opfatter virkeligheden ret ens.
De bedste hilsner HansKrist.
|
|
|
|
