0
registrerede
448
gæster og
38
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Og de katolske præster blir stadig afsløret.
|
Hej Treram..
"Man kan spørge sig selv; får dette aldrig en ende, er den katolske kirke helt af lave, aldrig er så mange børn blevet forulempet af deres kirke, en forulempning der varer deres liv ud, hvilken straf kan man give for sådanne forbrydelser?".
- Det ville aldrig få en ende, fordi der ingen ende ville være at finde omkr. alle de forhold hvorunder overgreb på fortrinsvis drengebørn skete. Toppen af isbjerget hviler støt på et antal ingen nogensinde vil få kendskab til p.a. en naturlig afgang fra præster og børnene selv. Når endelig der ér noget at undersøge, da beskyttes præsterne af forældelsesfrister kirken selv gjorde sit til at skabe. Måske det væsentlige for dem der var udsat for disse overgreb, ligger i at få det frem som blev fortiet, få fortalt om de ting de blev udsat for og med den støtte der nu er tilgængelig - og dén er faktisk begrænset til nyhedsmediers til- og fravalg! Men det er trods alt deres liv nu og frem, det drejer sig om, selv om jeg betvivler at irske og italienske præster, ja at kirken selv, vil lide større nød. For som vi ser, stiller den sig bare i solsiden, som om skyggesiden var et personligt problem for fortidens syndere. Årsagen (den fatale måde seksualitet må udtrykke sig på under så uværdige leveforhold) rører kirken ikke ved. På denne facon vil kirken, repræsenteret ved de nuværende præster, m.a.o. bare fremstille sig som fortalere i bedste sendetid og for en kirke de vil påstå har udviklet sig til noget bedre - og til trods for ingen forandringer overhovedet. Og på den måde vil ubehaget jo anskues som fortidens dunkle historier, og opsluges at det fokus nutidens præster overflytter på sig selv som de rene ærkeengle, ja i det mindste i de troendes egne øjne. De vil simpelthen hæve deres ikoner til skyerne - og bestemt ikke arten af skyer Aristofanes tænkte på! Så det er vel nærmest som om kritik og dårlig omtale som altid før bare drukner i den katolske kirkes eget cirkus af pomp og pragt.
I sidste ende, udviser kirken vel ofrene og deres fam. lidt økonomisk kompensation, der så tilbagebetaler opmærksomheden med den tilgivelse kirken jo selv udlodder som troskabsløfter. Vi må jo tænke på, at disse ofre i de fleste tilfælde er de troende selv, og hvor selvsynet ville drukne i fortvivlelse over et perforeret livssyn. Jeg tror de vil tolke deres lidelser ind i troen selv, og endda bruge kirken selv som redskab, for det er hvad kirken lægger op til - sådan synes det i hvert fald mig.
mvh & gode sommerferieønsker Simon
|
|
|
|