|
2
registrerede ABC, Arne Thomsen
443
gæster og
204
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Kræn-P
Emne: Re: "DE TROENDE"
|
Kære Arne.
Det var spændende at læse om din situation som jæger en tidlig morgen og om alle dine tanker i den situation - og jeg fristes til at spørge - måske lidt drilagtigt: Hvad sker der mon, når du holder op med at tænke?
Tja, som jeg har forsøgt at beskrive i tråden om meditation, er der et mellemrum mellem den ene tankes forsvinden og en ny tankes opdukken. I dette mellemrum er jeg bare. Og med det tomme selv farvet af storladenheden i det afgrundsdybe univers. Dette tomme selv er på én eller anden måde identisk med dette dybe univers. Og når man hviler ’jeg-løs’ i dette selv, som er oprindelsespotentialet for alt, hvad der kan opstå og atter forsvinde i sindet, gentages den gådefulde skabelse i universet.
Jeg er fuldt ud klar over, at dette kan være mørk tale for mange, men der er tale om noget, hvortil sproget kun kan være et middel til at pege på noget, som ikke lader sig udtrykke med ord. Ligesom man ikke må forveksle månen med den finger, der peger på den, må man ikke tage mine ord som dækkende for den meditative oplevelse. Den er empiri af den mest personlige art, som tænkes kan.
Jeg kan godt indse, at du måske har problemer med ordet numinøs, når dette henviser til det guddommelige. I mit leksikon betegnes ordet som et centralt begreb i religionsforskningen, hvor det står for det hellige og menneskets møde dermed i en tilstand af både skælven og tiltrækning over for disse magters irrationelle og altovervældende kraft, der er hinsides meneskelige kategorier. Er det monstro ikke noget i den retning, vi begge føler, når vi drages mod universets gåder?
Om individuation vil jeg henvise til Jes Bertelsens bog af samme navn, der blev udgivet i 1975 på Borgens Forlag. Den kan siges at være et godt skridt på vejen for den, der vil sætte sig ind i Jung’s dybdepsykologi. Populært sagt kan man sige, at individuation går ud på at lære sig selv at kende helt ned i dybden af den ubevidste del af psyken, så man – med Kierkegaard’s termiologi – kan være sig selv og ville være dette selv.
Med venlig hilsen
Kristian
|
|
|
|
