|
2
registrerede ABC, Arne Thomsen
434
gæster og
158
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Hvem var Jesus egentlig??
|
Hej Treram.
Ja, der er vist ingen tvivl om, at kristendommen - historisk set - hviler på et yderst spinkelt grundlag.
Dog er det vist sikkert, at Paulus, der bl.a. forfulgte kristne, havde en oplevelse "på vejen til Damaskus", hvor han mente at møde Jesus Kristus (der jo for længst var henrettet), hvilket totalt ændrede livet for Paulus.
Det var nu ikke i Rom, det foregik - det med "Den Hellige Treenighed" - det var i byen Konstantinopel (Konstantinópolis, tidl. Byzans - i dag: Istanbul) Kejser Konstantins by, hovedstaden i det byzantinske eller østromerske rige, og det var omkring 300 år efter historierne om Jesus, hvor kristenforfølgelserne ophørte og kristendommen blev statsreligion - efter at være blevet revideret - pudset af - så den egnede sig til det.
Indtil ca. år 1000 var den kristne kirke en enhedskirke, men nu opkastede "biskoppen i Rom" sig til Pave og indrettede kirkehierarkiet efter samme mønster som oldtidens romerske kerserdømmer (Pave istedet for kejser, kardinaler i stedet for senatorer osv.), hvilket resten af enhedskirken ikke accepterede, men fortsatte som den ortodokse kirke ("den rette ære"), den hele tiden havde været.
Der er meget muligt en del bedrag i de kristnes opfattelse af det historiske forløb, men det er jo alligevel fantastisk, synes jeg, som en stor del af de idéer og tanker, som den tidlige kristendom indeholdt, kunne gribe om sig og vinde udbredelse.
Jeg tænker især på den kristnes kærlighedsforhold til "Faderen", "Sønnen" og "Helligånden" ("et væsen tre personer") og til "Næsten".
Ganske vist er der kludder mellem de forskellige kristne kirker angående Treenigheden/Trefoldigheden og angående, hvem Næsten er - men alligevel - det var en idé-verden, der fik ben at gå på.
Og så kan man jo spørge: Hvorfor?
Jeg kan ikke finde andet svar end, at det må have ramt noget i menneskesindet på en bevægende måde.
Og jeg synes da også, det er en skøn situation at elske Gud, at være elsket af Gud - og at lade al den kærlighed gå videre til Næsten (medmennesket).
Du protester - ikke overraskende - mod forestillingen om "at have Kristus i sig".
Det forstår jeg udmærket, men det skal jo ikke opfattes fysisk, og er vel ikke meget anderledes end "at have demokratiet i sig" 
M.v.h. Arne.
|
|
|
|
