|
2
registrerede ABC
,(1 usynlig),
416
gæster og
191
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Michael
Emne: Re: EN DANSK MYSTIKER
|
Det er altid værd at lægge mærke til mennesker der taler om nuet. Det er pudsigt at de skal gå under betegnelsen mystikere.
Vi er så indhyllede i vores daglige sociale virkelighed at vi nogle gange standser op og siger højt: ’’jeg lever i nuet.’’ Men gør vi det?
Vi har alle oplevet at gå hen ad gaden i vore egne tanker. Pludselig vågner vi op med et sæt og opdager at vi har krydset en farlig gade fyldt med trafik uden at lægge mærke til noget som helst.
Betydningen af denne oplevelse går aldrig op for os. Snart kaster vi os tilbage i livets tummel. Vi kan forundre os over at vores krop fik os over på den anden side af gaden mens vi var helt fordybede i vore egne tanker og derfor helt uopmærksomme.
Men betydningen af oplevelsen er en helt anden.
Hvis vi en dag glemte vores fortravlede liv og satte os ned et tilfældigt sted uden at foretage os noget som helst ville vi opdage hvor svært det er ikke at foretage sig noget som helst.
Konstant tænker vi på noget. Dette at vi tænker på noget er tankens bevægelse.
Men hvis vi bliver ved med ikke at foretage os noget, sker der det at noget andet end tanken tager over. I og med at tanken stilner, bliver vi opmærksomme på verden omkring os. Som tanken stilner tager sanserne over. Vi bliver opmærksomme på det rum vi sidder i (synssansen) og vi hører lydene omkring os (høresansen).
Vi opdager at vi befinder os i et uendeligt rum, vi opdager at livet er virkeligt, at det er lige nu.
Som virkeligheden erstatter tankens bevægelse, opdager vi alle tankers oprindelse, vi ser at alle religioner, filosofier, ideologier blot er tankevirksomhed, men efterhånden som tanken bliver stille forsvinder også erindringen om disse tankesystemer, eftersom denne vores erindrings bevægelse bliver erstattet af opmærksomheden, den direkte opfattelse af alt det som er lige nu.
Som vi går hjem ved vi at vi igen vil forvilde os ind i religionernes og ideologiernes verden, vi mennesker er jo meget følelsesbetonede. Og vel er tanken nødvendig, den skarpe, klare usentimentale tanke, men den er ikke alt.
Men, mens vi kæmper os gennem vores liv ved vi, at der lige ved siden af os er en anden virkelighed.
En virkelighed hvor tanken er stille.
Når tanken bliver stille standser dens bevægelse fra fortiden ind i fremtiden og bliver i stedet erstattet af livets virkelige bevægelse.
Dette er nuet. I al sin foranderlige uforanderlighed er det altid nyt.
|
|
|
|
