|
1
registreret
(1 usynlig),
488
gæster og
64
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: "TILFÆLDET" OG "GUD"
|
Jeg har lige hørt de bulgarske munke synge - så hjertet svulmer.
Det var i Sovjetunionens Bulgarien under Bresjnev.
Min nabo, ingeniør, havde haft besøg af nogle kolleger fra Bulgarien, og de havde smuglet en grammofonplade af temmelig dårlig kvalitet med, som gave.
Kristendom - i Bulgarien er det ortodoks kristendom - var jo ikke just velset dengang (F.eks. var det ikke ualmindeligt at bruge de smukke kirkebygninger til. kreaturslagtninger).
Jeg fik lov at låne pladen et par timer - nok til at lave en kopi på bånd.
Det blev den i forvejen ringe kvalitet ikke bedre af, og en overspilning mange år senere til en CD gjorde det ikke bedre.
Men alt det hindrer ikke oplevelsen af den oprindelige munkesang - længsel og tilbedelse.
Hvem synger de til?
Gud - selvfølgelig?
Og smukt og bevægende er det, kan jeg hilse og sige!
Og mens jeg lytter og frydes - næsten med tårer i øjnene - slår det mig: Hvad er egentlig forskellen på "Gud" og "Tilfældet".
Mange forskellige religioner har i tidens løb begrænset betydningen af ordet "Gud".
I shamanismen, der vist er omkring 40.000 år gammel, og som var udbredt næsten globalt, var man mere beskeden og talte kun om "åndeverdenen", hvorfra man kunne hente hjælp til dagligdagen.
Men i dag synes jeg at ordet: "Gud", er slidt op - af misbrug.
Hvis vi så går over til den anden store afgørende faktor i menneskets bevidsthed: "Tilfældet", hvad ved vi så her?
Det eneste vi vel helt sikkert kan sige er: Uforudsigelighed.
Vi ved godt, at hvis man slår plat og krone, så er det umuligt at forudsige, om det bliver det ene eller det andet næste gang.
Hvad er egentlig forskellen på dét og så: "Herrens veje er uransagelige" (for nu at blive i dét sprog).
Vi ved, at vi ER - at det er "Tilfældet" - alternativt: "Guds vilje".
Så er det, jeg tænker: Er det ikke egentlig bare "en strid om kejserens skæg" - mens "kejseren" selv - det et vi ER - og universet ligeså - at det jo er det væsentlige - at det jo er "Tilfældet" - alternativt "Guds vilje".
Spilder vi ikke tiden - og kræfterne - på "kejserens skæg" - og glemmer at begejstres over, at vi - og resten af universet - ER? 
M.v.h. Arne.
|
|
|
|
