|
0
registrerede
299
gæster og
48
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: OM TRO OG VIDENSKAB
|
Hej Anne.
Jeg skulle egentlig i haven, men dit indlæg frister mig til et straks-svar.
"Men har du opgivet den Herre, du ber til?", skriver du.
Mit svar:
Nej, det har jeg da ikke - som det også fremgår af, hvad jeg skrev om mysteriet, Den Hellige Treenighed, i sin oprindelige form - siden vel år 325.
Når en sandhed ikke bare er noget, jeg indser, men noget, jeg oplever, er den selvsagt uopgivelig.
Men der, hvor vi nok går fejl af hinanden, er vel i spørgsmålet om, hvad det er for en "Herre".
Når jeg ser på den danske folkekirkes fastlagte tre trosbekendelser, bliver jeg ked af det, når jeg ser Helligåndens placering i såvel den nikænske som den athanasianske trosbekendelse (og når jeg læser den augsburgske bekendelse bliver jeg endnu mere ked af det - men lader det ligge her).
Det er historisk dokumenteret, vil jeg mene, at dette - Helligåndens placering - er et resultat af kejser Karl den Stores politiske magt over biskoppen i Rom, der havde ophøjet sig selv til Pave, indført et hierarki, stort set som i oldtidens romerske kejserdømmer, og samtidig umuliggjort enhedskirkens fortsættelse.
For mig er det et afskyeligt eksempel på politisk korruption af den romersk katolske kirke - som Luther jo videreførte - og som fortsat findes i den danske folkekirkes bekendelsesskrifter ("filioque").
Hvad der egentlig skete da kejser Konstantin i sin egen by Konstantinopolis i år 325 gjorde kristendommen til en beskyttet statsreligion (hvad den jo egentlig også fortsat er i Danmark) har jeg ikke rigtig noget overblik over, men at det kostede væsentlige dele af kristendommen, det er vist uafviseligt (F.eks. gnostikerne og Thomas Evangeliet).
Som et religøst menneske stående overfor en ufattelig og betagende verden - og overfor, hvad vi kalder Gud, kan jeg ikke tilslutte mig sådan rådden korruption.
Hvis Kristus havde været blandt os i dag - både som Gud og som et levende menneske - kunne han heller ikke - er jeg overbevist om.
"Men hvorfor en kosmisk Gud?", skriver du.
Det ville nok være for nemt blot at henvise til det kosmiske i den apostolske og den nikænske trosbekendelse, men jeg kan tilføje, at den Gud, Faderen/Skaberen, den person i mysteriet, Den Hellige Treenighed, der her nævnes, Han kan for mig umuligt være mindre.
Men måske er verden ikke skabt.
For mig er Faderen da, hvad jeg kalder "Sandheden bag verdens væren", og jeg tager det derfor temmelig afslappet, hvis naturvidenskaben en dag skulle finde ud af at verden ikke er skabt - eller det modsatte.
At Gud - Den Hellige Treenighed - både ER i evigheden, udenfor universets tid og rum - og samtidig ER overalt i verden - er også min tro og min overbevisning ("Faderens rige er spredt over jorden og mennesker ser det ikke", siger Thomas i sit logion 113, og "For Guds rige er midt iblandt jer", siger Lukas i sit kapitel 17, vers 20-21).
Noget meget lignende - om Guds både og - siger den muslimske mystiker, Ibn al Arabi.
Både kosmisk - og samtidig dybt i hvert eneste menneskes hjerte - og tillige "spredt over jorden" (og selvfølgelig hele universet) - det er jo et mysterium - udenfor menneskelig fatte-evne 
For Gud er - selvfølgelig - et mysterium.
Nu har jeg så søgt - nogenlunde så klart som muligt - at placere Gud og kristendommen i min sammenhæng.
Om det så for dig er, hvad du kalder, "den rette sammenhæng", er jo din sag.
I spørgsmålet, "hvorvidt en Gud eksisterer", skriver du:
"Men det er for mig slet ikke videnskabens område, og den vinkel kan derfor ikke gøre naturvidenskaben til noget utilstrækkeligt, jeg har brug for at opponere overfor."
Det er jeg helt enig med dig i, men det er tydeligt nok ikke alle videnskabsmennesker, og det er her, jeg opponerer - ikke mod videnskaben, som et forsknings- og arbejdsområde - og heller ikke mod dens imponerende resultater.
Men at kræve, at der ikke eksisterer andet, end hvad naturvidenskaben kan se, og fyldestgørende kan arbejde med, den går ikke hos mig 
Jeg håber, jeg fik forklaret mig forståeligt.
M.v.h. Arne.
|
|
|
|
