|
1
registreret
(1 usynlig),
210
gæster og
69
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: Bornholmeren slår et slag i luften.
|
Disciple skriver i et svar til tros:
Du skriver om forstokkethed, men du er jo selv en forstokket rad, når du kan påstå, at man kan dræbe selvstændige individer og jo, et foster er et levende liv. Et foster kan fra ca. 2 mdr. høre lyde og reagere på lyde og forslaget om udvidelse af tidsrammen for fosterdiagnostik efter den gældende ramme er også stats drab for fulde gardiner.
Han fortsætter; Du har vist aldrig forstået hvad liv er ..., og det må jo siges at være en overbevisende argumentation, al den stund at det fortsat verden over blandt biologer, filosoffer, lovgivere har vist sig umuligt at nå til enighed om en definition på liv.
Disciples eget "bevis" for, at et foster er et selvstændigt liv, er heller ikke brugbar i praksis, da en kombination af en mikrofon og et voltmeter udviser den samme reaktion. Vi må så nok for konsekvensens skyld have en lov om, hvornår det er lovligt at fjerne batteriet fra denne selvstændige livsform, der kunne leve i lige så mange år som batteriet rækker.
Den religiøse floskel om det individuelle livs hellighed og ukrænkelighed er aldrig blevet fuldt respekteret af homo sapiens eller nogen anden livsform for den sags skyld, og skulle verden beslutte sig for at følge dette idiotiske religiøse påbud, ville livet hurtigt udvikle sig til "det værste, vi har".
Hvad abortdiskussionen reelt drejer sig om er, hvorvidt en ufærdig, uselvstændig, umælende, ubevidst celleklumps fortsatte uønskede udvikling er vigtigere end de menneskers tilværelse, som et fuldbårent (muligvis stærkt defekt) barn ville påvirke. Et tvivlsomt fremtidigt liv kontra en række levende mennesker med bevidsthed og følelser, der ville få deres egen udvikling hæmmet med dette bidrag til jordens overbefolkning. Set i det lys er religiøse holdninger til problemet det rene vanvid.
Livets alsidighed overlever kun i kraft af en regulering af væksten. Fordelt på arterne dræbes hvert sekund hundreder af milliarder af livsanlæg på forskellige stadier, og disse drab er en tvingende nødvendighed. En enkelt bakterie har et vækstpotentiale, der, hvis den fik tilført ubegrænset næring, på få dage ville vokse til en klump større end solsystemet.
Mere komplekse organismer som f.eks. bananfluen drosophilia er mere beherskede. En enkelt flue bliver højst til knap 3.000 på 3 uger, så deres formering vil vi med glæde begrænse. Der er heller ingen religiøse tabuer mod, at vi udsætter dem for radioaktiv bestråling for at studere mutationer i deres DNA.
Ovenstående eksempler understreger vist tydeligt nødvendigheden af en vækstregulering, uanset hvilke arter det drejer sig om, og lige nu viser den menneskelige vækst sig at være den farligste for klodens liv som helhed. Vi har ikke råd til at lade os dirigere af middelalderlige pavelige dekreter.
Disciples rørende beretninger om selvopofrende forældre er et hyklerisk argument, al den stund at det ikke medtager de endnu flere ødelagte tilværelser, som uønskede graviditeter har medført. Det er også et billigt argument, da Disciple jo ikke selv skal bære byrderne for sin religiøse holdning.
For en 30-40 år siden bølgede diskussionen i et populært amerikansk magasin om, hvornår begynder livet? Der kom masser af velargumenterede bidrag fra både læger, præster, sagførere, politikere og filosoffer, indtil datidens "Joe, the plummer" skar igennem hele diskussionen med følgende definition: Livet begynder, når børnene er flyttet hjemmefra og hunden er død.
Dette synspunkt er mindst lige så velbegrundet som religiøse postulater om livets hellighed.
Mvh
Ole Bjørn ;)
P.S. Jeg har tilladt mig at ændre overskriften til noget mere dækkende for kristendemokraternes formandsskifte.
|
|
|
|
