|
3
registrerede somo, Arne Thomsen
,(1 usynlig),
470
gæster og
58
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Himmelfart
|
Hej Tros.
Du skriver - om Kristi Himmelfart m.m.:
"Hvad skal vi i vore dage dog stille op med den slags hokus pokus, som kun fåtallige fundamentalister kan fortære uden at få mental kvalme?"
Mit svar:
Selvom jeg ikke længere er ateist, og selvom jeg heller ikke længere kan kalde mig kristent troende (men vel snarere kosmisk troende), så synes jeg ikke, fundamentet i det kristne verdenbsbillede er kvalmende.
Mange kristne ser Faderen (Skaberen) som den ufattelige "første årsag" - fra før alle tider - fra evighed og til evighed (før og efter denne verdens væren) med Hans to "hænder" rettet mod os mennesker: Sønnen og Ånden.
Når Faderen skabte verden "ud af intet", så er Sønnens jomfrufødsel, at Han gik på vandet, at Han kaldte døde til live, at Han selv gik igennem al menneskelig smerte, at Han selv døde for at frelse de allerede døde, og at Han genopstod for - i dag at fare til Himmels - så er alt dét jo den rene barnemad i forhold til dét at skabe verden ud af intet.
Hele denne dogmatik er jo et forsøg på at forklare, hvordan det kan være, at verden ER - og her kommer så forestillingen om en personlig skabende Gud (hvor nogle kristne dog hævder, at denne Gud er totalt udenfor menneskelig fatteevne og derfor ikke skal hverken afbildes eller defineres).
Jeg ser det i grunden mest som menneskers forsøg på at opstille "kulisser" omkring det rent ud mirakuløse: At verden ER - og som alt sammen er midler til at pege på dette mirakel.
Jeg synes, jeg ser både skønhed og oprigtighed i dette ufuldkomne menneskelige forsøg på at fatte verdens væren.
Mange vil sikkert forlade det, når der kommer noget mere overbevisende.
Men hvor finder vi dét?
M.v.h. Arne 
|
|
|
|
