|
1
registreret Arne Thomsen
71
gæster og
85
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: TROENS GAVE eller KUNSTEN AT LUKKE ØJNENE.
|
Kære Anne.
Som sædvanlig kommer du med et kvalificeret svar, i dette tilfælde på troen set indefra. Spørgsmålet er så, om du er i stand til at se rationelt på årsagerne til din egen tro.
Jeg erindrer at Niels Højgaard i en TV-udsendelse engang har raset mod en kritisk kommentar om troendes selvsikre viden om meningen med livet. Han nærmest råbte ud: "Hvis nogen kender til tvivl, så er det os kristne. Vi har alle været gennem tvivlens syrebad for at nå dertil, hvor vi er." Dette, sammenholdt med masser af andre troendes beretninger om tvivl, med Kierkegaard, Grundtvig og andre notabiliteter i spidsen, synes til overflod at bekræfte min tese. Troen er en afløser af en periode med usikkerhed og tvivl.
Dette er til trods for, at mange af de pågældende er blevet grundigt indoktrineret i den kristne tro gennem hele deres barndom. Alligevel har deres intellekt gjort modstand, indtil den har bøjet sig for den ulogiske religiøse forklaring, fordi troens dogmer trods alt også rammer nogle andre essentielle behov hos os.
Jeg har mødt ret mange mennesker, der har haft religiøse åbenbaringer. Fælles for dem alle har været, at åbenbaringen kom efter en periode på mentalt stress, ofte forårsaget af traumatiske oplevelser i deres liv. Åbenbaringen og den medfølgende tro blev deres redningsplanke og i visse tilfælde det eneste alternativ til selvmord.
Derfor forsvarer jeg også altid de troendes ret til at tro, så længe deres tro ikke er til skade for andre mennesker. Hvad de tror på, er mig inderligt ligegyldigt, så længe det gavner dem. Ofte er det også til gavn for deres omgivelser.
Men når man ser på dette udefra, og sammenholder det med den observerbare virkelighed, så kan man ikke opfatte det som andet end en selvsuggestion, der kompenserer for usikkerheden ved den manglende forklaring på alt.
Selv har jeg ikke dette behov for at få en forklaring på alt her og nu. Jeg er tilfreds med, at min viden øges dag for dag, og jeg er mig bevidst, at jeg aldrig vil komme til at forstå alt. Men det, jeg forstår, har til gengæld en sammenhæng, der er logisk til mindste detalje.
Hvis dette skulle medvirke til at anbringe dig i "tvivlens syrebad", så er det ifølge Niels Højgaard jo ingen varig skade. Det vil jo så enten befæste din tro, eller ændre din overbevisning til ateisme eller agnosticisme. Begge dele må jo subjektivt opfattes som et fremskridt.
Mvh
Ole Bjørn ;)
|
|
|
|
